Komposition og genre

Digtet har en fri form

”Når jeg ligger på jorden” er et prosadigt. Det vil sige, at der hverken er enderim eller fast rytme, som vi er vant til fra mere traditionel lyrik. I den forstand minder sproget mere om almindelig prosa. Digtet er heller ikke inddelt i flere strofer, som vi er vant til. I stedet består digtet af én lang strofe, som indeholder 33 vers. 

Verselinjerne har forskellig længde. Der er altså ingen stabile, gennemgående træk i den ydre form. Det giver digtet et mindre harmonisk og sammenhængende udtryk, end vi er vant til fra traditionel lyrik. 

Formen støtter den moderne oplevelse af naturen, som jeget giver udtryk for i digtet. Menneskets forhold er mere problematisk i dag, hvor klimaforandringer fylder i bevidstheden, end det...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind