Når jeg ligger på jorden

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Når jeg ligger på jorden” af Lone Hørslev. Digtet er udgivet i digtsamlingen Dagene er data i 2018.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jorden er både afhængig af mennesket og ligeglad med det

Digtet beskriver jorden på forskellige måder, som umiddelbart kan virke selvmodsigende. 

På den ene side er jorden afhængig af menneskene. De menneskeskabte klimaforandringer vil nemlig påvirke jorden voldsomt, hvis der ikke bliver grebet ind i tide. Det lyriske jeg er ikke optimistisk omkring chancerne for at bremse klimakatastrofen:

vi allerede har chillet for længe –

Undergangen truer – men det er vel at mærke menneskehedens undergang, ikke selve jordens. Jorden skal nok klare sig, selvom menneskeheden skulle uddø. Måske ville klimaforandringerne endda komme resten af naturen til gavn på lang sigt, hvis de skaffer menneskeheden ad vejen:

Jorden er naturligvis ligeglad.
Solen er naturligvis ligeglad.
Næsehornet der selv
er en uddøende race er ligeglad.

Næsehorn er ikke ved at uddø på grund af klimaforandringer. Det er tværtimod ved at uddø, fordi mennesker driver ulovlig jagt på deres horn, som visse steder i verden bliver opfattet som et effektivt middel mod impotens. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Når jeg ligger på jorden

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.