Analyse

”Naaede de Færgen?” er en af Johannes V. Jensens korte fortællinger, som han selv gav genrebetegnelsen myter. Teksten blander også en realistisk fortælling med et mytisk lag. På de følgende sider får du hjælp til følgende analysepunkter:

Vi indleder analysen med en række arbejdsspørgsmål til novellen. Det er en god ide, at du forsøger at besvare arbejdsspørgsmålene, inden du læser vores analyse. På den måde får du nemlig øvelse i at lave en selvstændig analyse. Bagefter kan du så sammenligne dine egne svar med vores.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp.

Døden overtager gradvist fortællingen

Udover Sophus er Døden den vigtigste karakter i teksten. I begyndelsen af teksten kender vi ham under navnet Afagmanden. Først for sent forstår Sophus, at manden i virkeligheden er Døden.

Døden spiller en vigtig rolle i novellen. Han er nemlig med til at drive fortællingen frem. Vi kan faktisk sige, at hans lille, røde bil bogstavelig talt løber som en rød tråd igennem teksten. Første gang vi hører om den røde bil af mærket Afag, er, da Sophus og Vira lige er kørt af færgen fra Jylland. Her optræder den ikke direkte i handlingen, men Sophus lægger mærke til den. 

Den røde bil optræder næste gang, da Sophus overhaler den lige uden for Odense. Her får vi et første indtryk af føreren: ”det var en Mand formummet i store mørke Automobilbriller.” Det eneste, Sophus her lægger mærke til ved føreren af bilen, er altså hans store, mørke kørebriller. 

Tredje gang, vi hører om den røde bil, er, da Sophus indhenter bilen, efter at han har fået benzin på. Herefter er den og dens fører til stede i resten af fortællingen. På den måde stiger Dødens tilstedeværelse gradvist i novellen, og det kulminerer, da han forårsager motorcyklens styrt og dermed slår Sophus og Vira ihjel.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind