Mutationer

En mutation er en varig ændring i en celles DNA. Mutationer opstår, hvis en celles DNA skades, eller der sker fejl under en celledeling. Hvis en celle med en mutation deler sig, går mutationen i arv til dattercellerne. En mutation går desuden i arv fra forældre til afkom, hvis mutationen findes i en kønscelle, der indgår i en befrugtning.

Mutationer kan være skadelige og f.eks. føre til genetiske sygdomme. Andre mutationer er dog nyttige og kan øge en organismes chance for at overleve og få afkom. En nyttig mutation kan derfor blive mere og mere udbredt i en population over tid. Mutationer er derfor også grunden til, at arter udvikler sig ved evolution. Det kan du læse mere om i vores kompendium om naturlig selektion.

Kromosommutationer og genmutationer

Man taler om to overordnede typer af mutationer: kromosommutationer og genmutationer.

• Kromosommutationer er ændringer i antallet af kromosomer i en celle eller i kromosomernes overordnede struktur. Kromosommutationer involverer derfor mange gener på samme tid.
• Genmutationer er lokale ændringer i DNA-strengens basesammensætning. Genmutationer involverer som regel, at der sker ændringer i et enkelt gen ad gangen.

Vi har opdelt kompendiets tekster om mutationer i to kapitler. Klik på linkene ovenfor for at vælge, hvilken mutationstype du vil læse om.

Genmutationer til eksamen

Du skal til den skriftlige eksamen i Biologi A eller Bioteknologi A indimellem besvare opgaver, der handler om mutationer og følgerne af mutationer. I vores eksamensguide Beskriv mutationstyper kan du se, hvordan du genkender og beskriver de forskellige mutationstyper til eksamen. I guiden Beskriv følgerne af en mutation kan du læse mere om, hvordan du forklarer konsekvenserne af en mutation i en eksamensopgave.