STX B

Her kan du læse lidt om rammerne for den mundtlige eksamen, når du skal op i Engelsk B på STX. Dit niveau og din ungdomsuddannelse har især betydning for omfanget af det tekstmateriale, som du bliver bedt om at arbejde med. 

Forberedelsestid: 60 min.

Eksaminationstid: 30 min.

Antal normalsider: 2-3.  Altid mindst én ukendt tekst, men kendt materiale kan også indgå. 

Du kan læse gode råd til både forberedelsestiden og eksaminationen senere i vejledningen. Du kan også læse om forberedelse op til eksamensdagen og finde en liste over nyttige ord og vendinger

Når du trækker dine eksamenstekster, medfører der altid et sæt instruktioner om, hvad du skal gøre ved teksten. Det kan du læse om i følgende uddrag fra siden På eksamensdagen.

Uddrag

Træk din(e) eksamenstekst(er) og forstå instruktionerne

Når du møder op til eksamen, er det første, du gør, at trække den eller de tekster, som du skal op i. 

Det vil normalt fremgå af teksten hvilket tema fra undervisningen, som den hører til, og hvilken overordnet genre teksten tilhører. Derudover får du en række korte instruktioner, som fortæller dig helt præcis hvad du skal gøre med teksten og evt. hvad du skal have særligt fokus på i dit arbejde. Det kunne fx se sådan her ud:

Theme: Growing Up

Text: Penelope Lively, “Clara’s Day” (1986) (short story)

You must analyse and interpret “Clara’s Day” by Penelope Lively and make a presentation (roughly 8 minutes) of the text and relate it to the theme. Apart from your own points, you must include the following points in your presentation:

- the relationship between Clara and the rest of her family.

and

- the narrative style of the story

Hold dit pokerface, når du trækker din(e) tekst(er) - uanset hvad du mener om dem. Hvis du siger til lærer og censor, at du virkelig ikke havde lyst til at trække en bestemt tekst, kan du allerede nu give dem indtryk af, at du ikke er særlig godt forberedt. Omvendt kan det også være farligt at lyde alt for begejstret, hvis det så viser sig, at din præstation slet ikke lever op til det.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind