Multiplikatoreffekten er et økonomisk udtryk, der beskriver, hvordan BNP udvikler sig, når efterspørgslen stiger eller falder. Man kan f.eks. bruge multiplikatoren til at afgøre, hvor meget BNP i et land stiger, hvis virksomhederne øger deres investeringer.
I kompendiet hjælper vi dig med at forstå, hvad multiplikatoreffekten er og forklarer dig, hvordan du udregner den selv.
På siden Noter giver dig et kort overblik over emnet, hvis du bare har brug for en genopfriskning.
Til sidst i kompendiet forklarer vi dig, hvad en finanspolitisk multiplikator er og hvordan den adskiller sig fra en almindelig multiplikator. Vi kommer også ind på, hvad den afhænger af.
Vær opmærksom på, at multiplikatoren og multiplikatoreffekten er to ord for det samme. Vi bruger derfor begge ord i kompendiet.
Her kan du se et uddrag fra kompendiet
Multiplikatoreffekten betyder, at det samlede fald i efterspørgslen bliver større end det oprindelige fald i efterspørgslen.
Vi giver nu et eksempel på første runde af multiplikatoreffekten, når efterspørgslen falder. Vi antager, at det er en lukket økonomi og at der er en konstant skatteprocent på 50% og en konstant opsparingskvote på 10%.
I vores eksempel vælger danske virksomheder at skære i deres investeringer med 1 mia. kroner.
- Efterspørgslen falder. Efterspørgslen i samfundet falder med 1 mia. kr. Det er, fordi virksomhederne nu køber færre nye maskiner og bygger færre nye fabrikker.
- Produktionen falder. Produktionen falder med 1 mia. kr., for at tilpasse sig den faldende efterspørgsel i samfundet.
- Indkomsten falder. Faldet i produktionen medfører, at befolkningens indkomst falder med 1 mia. kr. Når produktionen falder, bliver virksomhederne nødt til at fyre medarbejdere, som derved falder i løn. Virksomhedsejerne tjener også færre penge.
- Forbruget falder. Når indkomsten falder, vil der blive betalt mindre i skat. Med en skatteprocent på 50% vil der derfor blive indbetalt 0,5 mia. kroner mindre i skat end før faldet i investeringerne. Faldet i den disponible indkomst vil også betyde, at befolkningen vil opspare og forbruge mindre. Når opsparingskvoten er 10%, er forbrugskvoten 90%. Det betyder, at opsparingen vil blive 50 mio. kr. mindre, og at forbruget vil blive 450 mio. kroner mindre.
