I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet “Moderen med Barnet”. Digtet kendes også under titlen ”Hist, hvor Vejen slår en Bugt”, som er digtets første linje. Digtet er skrevet af H.C. Andersen og blev første gang udgivet i Kjøbenhavns-Posten, 1829.
Du får et resumé af digtet, og derefter kommer vi ind på de vigtigste ting i analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke digtet. Hvis du vil have en god start på din egen analyse og fortolkning, kan du bruges vores arbejdsspørgsmål.
Du kan også høre vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtet.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Digtet er komponeret som en zoom-bevægelse
Digtets indre komposition er bygget op som en slags zoom-bevægelse. Fortælleren begynder med at beskrive huset, som det ser ud udefra. Huset ligger i et sving, og fortælleren synes det er smukt, selvom det umiddelbart lyder ydmygt og fattigt. Det har eksempelvis skæve vægge, små ruder og en slidt dør.
I anden strofe fortsætter zoom-bevægelsen ind i huset. Her bliver det mere klart, hvorfor fortælleren synes, at huset er smukt. Indenfor sidder der nemlig en mor med sit barn på skødet. De virker begge sunde og glade med deres røde kinder. De leger kærligt med hinanden.
I den tredje strofe skifter fortælleren kortvarigt fokus til husets kat, der slår ud efter en myg. Det er en lille begivenhed, som er med til at understrege trygheden i hjemmet. Her er ikke noget, der er mere farligt end en myg, og den klasker katten, så myggen ikke kan genere den lille dreng, når han sover.
Katten bliver sammenlignet med en ”Hofmand”, altså en tjener ved hoffet. Det er med til at underbygge digtets forskønnelse af det fattige, lille hus. Via katten bliver huset indirekte sammenlignet med et kongeligt slot.
Digtet slutter med, at moren lægger drengen i seng. Han falder i søvn og drømme sødt om engle. En idyllisk aften har derved nået sin ende.
