I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke kortprosateksten “Mit arbejde”. Teksten er skrevet af Helle Helle i år 2000 og udgivet i Biler og dyr.
I den meget korte tekst fortæller en jegfortæller om sit arbejde, som ifølge fortælleren er meget uundværligt og samtidig meget hårdt og opslidende.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Jeget beskriver sig selv som ”meget uundværlig”, ligesom arbejdet er ”meget uundværligt”. Der er noget mærkeligt i, at man kan være ”meget uundværlig”. Normalt er man enten uundværlig, eller også er man det ikke (på samme måde som man ikke kan være ’lidt gravid’). Og jegfortælleren smører tykkere på:
Der er ikke mange, der er mere uundværlig end mig. Der er ikke meget arbejde, der er mere uundværligt end mit arbejde.
Her sker en yderligere gradbøjning. Vi forstår, at både jeget og arbejdet er helt usædvanligt uundværlige. Igen er det dog ikke tydeligt, hvad logikken er i det.
Til gengæld træder sproget frem og indtager en hovedrolle gennem allitterationen: ”Der er ikke mange, der er mere uundværlige end mig”. Det bliver mere en slags sproglig remse end en egentlig beskrivelse, som jeget er i gang med.
Samtidig gør gentagelserne, at det kommer til at virke besværgende: som et forsøg på at retfærdiggøre over for både læseren og sig selv, at jeget har én eller anden værdi. Som læser spørger man sig selv, hvad det dog kan være for et arbejde? Det må være noget meget vigtigt, når både jeget og arbejdet er ikke bare uundværlige, men noget af det allermest uundværlige. Dén formodning punkteres dog det øjeblik, vi hører nærmere om arbejdet.
