Typer af mikroorganismer
Mikroorganismer er encellede eller består af nogle få celler, og de kan leve enten for sig selv eller i kolonier. Mikroorganismer er desuden enten prokaryote eller eukaryote.
Virusser er ikke mikroorganismer, men man arbejder alligevel typisk med virusser inden for mikrobiologi.
Encellede mikroorganismer og kolonier
Mikroorganismer er oftest encellede organismer. Encellede mikroorganismer kan evt. vokse i kolonier med andre celler. Cellerne i en koloni er genetisk identiske, da de er dannet ved deling af én celle. Alle cellerne i kolonien er dog stadig selvstændige organismer, der kan overleve uden de øvrige cellers tilstedeværelse.
Mikroorganismer kan evt. bestå af nogle få celler, men den type mikroorganismer skal du ikke arbejde med i Biologi eller Bioteknologi.
Prokaryote og eukaryote mikroorganismer
Encellede mikroorganismer er enten prokaryote eller eukaryote. Herunder kan du klikke dig videre til afsnittene om de forskellige slags prokaryote og eukaryote mikroorganismer, du skal kende.
Prokaryote mikroorganismer
Prokaryote celler er celler uden cellekerne. Her skelner man mellem to overordnede celletyper: bakterier og arkæer (eller arkebakterier). Du kommer sandsynligvis udelukkende til at arbejde dybdegående med bakterier. Arkæer har en lidt anderledes opbygning end bakterier, f.eks. har arkæers cellevæg en anden struktur. Arkæer er desuden særligt kendt for at kunne leve ved ekstreme forhold som f.eks. i varme kilder, men findes ligesom bakterier i alle slags miljøer.
Eukaryote mikroorganismer
Eukaryote celler er celler med cellekerne. Af eukaryote mikroorganismer kommer du sandsynligvis udelukkende til at arbejde med gærceller, som er encellede svampe. Protozoer (encellede dyr) og mange alger er andre eksempler på eukaryote mikroorganismer.
Virusser er ikke celler
Virusser er ikke celler, men kapsler med arvemateriale indeni. Man arbejder alligevel med virusser inden for en særlig gren af mikrobiologien, der hedder virologi.