Forstå digtet

Her giver dig hjælp til at forstå, hvad der sker i Tom Kristensen digt "Middag". Digtet er udgivet i 1920 i digtsamlingen Fribytterdrømme. I forklaringerne herunder får du links til analysen, hvor vi uddyber dem.

Resumé

”Middag” indfanger storbyens hektiske liv. Digtet skifter flere gange synsvinkel, men opleves hovedsageligt gennem kioskens buddreng, der er på vej gennem gaderne på sin cykel. 

Titlen fortæller, at digtets handling foregår midt på dagen. Den første strofe beskriver, hvordan solskinnet oplyser husene og giver genskin i deres vinduer, der ser ud som om de brænder i lyset. Solen skinner så kraftigt på butikkernes markiser, at solskinnet ”rislende ned […] og dryppede på fortovsflisen”. Så dagen er sandsynligvis en smuk og solbeskinnet sommerdag.

I den næste strofe beskrives trafikken på gaden. Cykler og biler vil gerne afsted, men en gammel stædig hest foran en hestevogn forsinker det hele. I strofen ser man også skyggen af kioskdrengen, som ”flimred forbi”.Den tredje strofe stiller skarpt på drengens cykel. Der fokuseres på egerne og fælgenes bevægelse, samt lyden af klokken. Vi hører også, at en fodgænger står i vejen, stiv af rædsel, mens der udveksles eder og forbandelser. I fjerde strofe kommer der for alvor gang i trafikken, så der bliver fri bane for drengen. Han cykler derfor nu med fuld fart videre. 

I femte og sjette strofe skifter digtet karakter. Vi hører nu om byens inventar i form af skilte, plakater, mennesker og heste. Digtet fremstiller byens inventar i stærke og klare farver som gul, blå, rød og grøn. Farverne fremhæves gennem sammenligninger som ”Skilte så røde som Dannebrogs Flagbund”. Synsindtrykkene af inventaret i byen bliver også dramatiseret gennem brugen af udtryk som ”Så var der Flammer af grelle Plakater”, hvor synsindtrykket af plakaterne virker som synet af flammer.

I syvende strofe gør digtet billedligt middagsstunden til en flod, der bevæger sig gennem byens gader. Husene bliver billedligt til en slags bjerge ved flodens sider og gadelygterne står og markerer bredden. Digtet slutter med verslinjerne:

Midt i det hele en næbbet Kioskdreng,
Hvis Hjærne i Middagen funkler.

Her slås det fast at oplevelsen af byens hektiske stemning kommer fra Kioskdrengen. Hans indtryk gøres metaforisk til juveler som ”funkler” – altså skinner i en smuk farve. Han har altså en særlig evne til at bruge sine sanser. Der står også, at han er næbbet. Det kan betyde fræk og provokerende, men det kan også læses som et billede på, at han som en and er særlig god til at svømme på middagens flod. Som en ung og energisk dreng er han altså særligt egnet til være i storbyens hektiske liv og møde alle byens stærke sanseindtryk. 

Ordforklaringer

Her får du forklaringer på vanskelige ord og udtryk i digtet. Vi har sorteret dem efter den rækkefølge, de optræder i.

Lue: flammende lys

Det skråt spændte Tøj: markisens stof

skred: bevægelse og fremdrift

rubbe dig: flytte dig hurtigt

Kællingen: en ældre kvinde

Besudlet: oversprøjtet eller svinet til

Skimlede Siv: slang for en arrig gammel kvinde

Eder: bandeord

durred: lydefterlignende ord som udtrykker en rumlen eller brummen

mat: træt

hujed: skrige eller råbe højt og begejstret

Vrikkende: bevægende sig fra side til side

Jolled: bevæge sig i en jolle (en lille båd)

Spraglede: mangefarvede

Okker: stærk gul farve

Grelle: voldsomme

dumper: kaster sig i (vandet) 

Zinnober: en farve i malerkunsten. Kan være rødlig eller kromgrøn.

Flaner: letlevende kvinder (prostituerede)

Rober: aftenkjoler

Ranunkler: en plante, der kan blomstre i mange forskellige farver

Funkler: skinner eller lyser op...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind