Analyse

Her kan du få hjælp til at analysere Tom Kristensens digt ”Middag”. Selvom digtet ved første øjekast ikke virker særligt kompliceret, så er der ekstremt mange ting, som du kan dykke ned i og analysere. Vi har forsøgt at udpege nogle af de vigtigste træk, men der er stadigvæk masser af andre træk, du kunne arbejde med i din analyse.

Miljø

Storbygaderne, hvor digtet foregår, er fulde af mennesker og travl trafik. Solen giver genskin i husfacaderne og skaber skarpe farveindtryk af alt i omgivelserne. Især fremhæves storbyens mange skilte og plakater, men også indtryk af mennesker, heste, biler, cykler og sporvogne. Vi hører også om ”Flaner i lakrøde Rober”, som nok er byens prostituerede, der også er del af gadebilledet.

Normalt vil de fleste opleve storbyens stemning som larmende og kaotisk, og digtet rummer da også replikker fra folk, som bliver vrede af den kaotiske trafik. Til eksempel udråbet til en kusk, hvis hest er gået i stå:

”Hej, kan du rubbe dig, fjottede Kusk!
Giv den for satan som satan på to’sken!”

Det er et folkeligt og groft sprog, hvor der bliver brugt bandeord. Kusken bliver svinet til og opfordret til at give hesten pisk, så den flytter sig. Vi hører også den ubehagelige lyd af sporvognen, ”der skingred som Skrab med en Dolk”, og møder et kaos af plakater og skilte i alverdens farver. Not til at tage pusten fra de fleste og gøre dem stressede. Men for digtets kioskdreng bliver indtrykkene oplevet som noget helt vidunderligt.

I miljøet er en tydelig modsætning. ”Krikken” og ”Kællingen”, der er i vejen for trafikken. Hesten kommer til at standse trafikken, da den ”stemte sin Ende mod Færdselens skred”. ”Kællingen” står i vejen, fordi trafikken gør hende bange. De repræsenterer det gamle og fortidige. Her står de i modsætning til byens kaos og drengen på cyklen, som repræsenterer det nye og fremtidige. 

Rim og rytme 

Selvom digtets indhold beskriver et hektisk kaos af bevægelse og sanseindtryk, så er dets form bemærkelsesværdigt regelmæssig. Digtet består af syv strofer med hver 8 verslinjer. Rimstrukturen er den samme i alle syv strofer. Første halvdel af stroferne er krydsrimet (abab), mens anden halvdel har balladerim (xcxc), hvor kun to af de fire linjer rimer:

Ned gennem Gaden, som gik i en bue
og slynged Trafikken ud på en Plads,
lyste de hvide Facaders Lue,
brændte de tusinde Ruder og Glas.
Hen over mørke Mure sprang
Solen fra Ruderne ned på Markisen,
rislede ned ad det skråt spændte Tøj
og drypped på Fortovsflisen

Udover den faste rumstruktur fornemmer vi også hurtigt en fast rytme i digtet, hvor der er en regelmæssighed i fordelingen af stavelser og alle verslinjer slutter på en trykstærk stavelse. Den faste rytme bidrager til at skabe en fornemmelse af bevægelse i digtet, mens den trykstærke stavelse i endelserne giver et hektisk indtryk. 

Bogstavrimene skaber sammenhæng og understreger betydning

Digtet er også fyldt af bogstavrim ...