Metoder til analyse af sprog

Her får du hjælp til at bruge og reflektere over de metoder, som Dansk bruger til at analysere sprog. Du kan analysere sprog i alle typer af tekster. Lige fra autentisk talesprog over litterære tekster til sagprosa og medietekster.  Metoderne kan både bruges alene og som led i en anden analysemetode. 

Du får hjælp til følgende metoder:

Argumentationsanalyse

Retorisk analyse

Diskursanalyse 

Sproglig og stilistisk analyse

Sociolingvistisk analyse

Sproghandlingsanalyse 

Face og facework 

Metoderne er velegnede til forskellige teksttyper. Argumentationsanalyse, retorisk analyse og diskursanalyse benyttes primært til sagprosatekster og ikke-fiktive medier. De er sjældent velegnede til skønlitteratur og fiktive medier.

Sociololingvistisk analyse, sproghandlingsanalyse samt face og facework er oprindeligt lavet til at analysere talesprog. Men du kan fint bruge dem i analysen af andre tekster både fiktive og ikke-fiktive. Sproglig og stilistisk analyse kan også benyttes til alle typer af tekster.