Face og facework

Hvad er face og facework?

Face og facework stammer fra sproghandlingsteorien. Du kan bruge metoden til at analysere, hvordan folk optræder i samtalesituationer, og hvad samtaler betyder for deres selvopfattelse.

Teoriens grundlæggende begreb er face (ansigt). Face skal forstås som det positive selvbillede eller den identitet, som vi gerne vil fremstå med over for andre mennesker. Alle har et behov for at få anerkendt og bekræftet dette selvbillede, det kaldes for facework.

På dansk har vi udtrykket ’at tabe ansigt’, og det er netop, hvad der sker, hvis andre ikke bekræfter vores face. At tabe ansigt er en ubehagelig oplevelse for alle. Det kender du måske fra situationer, hvor du skal sige en ubehagelig sandhed til en ven. Vi vil helst undgå at gøre det direkte, så derfor vil vi enten helt lade være med at sige noget eller måske prøve på at sige det indirekte.

Frontstage og backstage

Teorien beskriver også, hvordan vi har forskelligt facework i forskellige situationer. Her bruges teaterbegreberne frontstage og backstage til at skelne mellem dem. Frontstage er alle de ting, som vi kan sige direkte uden problemer eller risiko for at true den andens face. Backstage er alle de ting, som vi holder for os selv i samtaler med andre.

I reality vil vi ofte se to deltagere tale pænt til hinanden, når de er sammen (frontstage), men når deltagerne bliver interviewet om situationen bagefter eller er sammen med andre deltagere, så vil de bagtale og tilsvine på livet løs (backstage).

Et begreb forbundet med frontstage og backstage er front management. Front management handler om, hvordan vi bevidst fremstiller os selv over for andre, fx ved at tale på bestemte måder eller ved at inddrage vores positive karaktertræk og evner i samtaler.

Sådan kan du bruge metoden

Du kan bruge metoden til at undersøge mange forskellige typer samtaler. Det kan være en dramatekst, en optagelse af en hverdagssamtale, en udveksling af beskeder på messenger, en dialog i en novelle eller et skænderi i et reality-program.

Du kan sagtens bruge teorien som en analysemetode i sig selv, men du kan med fordel kombinere den med fx sproghandlingsteori eller en af metoderne til litterær analyse.