Argumentationsanalyse

Hvad er argumentationsanalyse?

Argumentation handler om at overbevise andre om synspunkter. Du ser argumentation i mange forskellige tekster, medier og sammenhænge. Lige fra samtaler i hverdagen over politiske taler og reklamer til diskussioner i samfundsdebatten.

Metoden er særligt velegnet til analyse af ikke-fiktive tekster og medier som fx kroniker, debatindlæg, taler og dokumentarer. Skriver du en større, tværfaglig opgave, kan argumentationsanalyse fx bruges til at undersøge en debat om naturvidenskabelige, teknologiske eller samfundsvidenskabelige emner.  

Sådan kan du bruge metoden

Med argumentationsanalyse som metode kan du undersøge de synspunkter, som en afsender argumenterer for. Du kan se på synspunkternes indhold (påstande), hvad synspunkterne underbygges med (belæg), samt om synspunkterne og deres underbygning hænger sammen (hjemmel).

Du kan også undersøge, hvor sikker afsenderen er på sine synspunkter (styrkemarkører), og om afsenderen bruger konkrete eksempler (rygdækning) og forholder sig til modargumenter (gendrivelser).

Diskussioner i hverdagen og argumenterende tekster rummer oftest mange argumenter, som fungerer som led i en kæde, hvor synpunkterne underbygger hinanden. Der kan også være eksempler på, at tekster, diskussioner eller taler argumenterer for flere uafhængige påstande på samme tid.

Med argumentationsanalyse kan du altså analysere, hvordan afsendere bygger deres argumentation op. På baggrund af din analyse, skal du vurdere om argumentationen er troværdig, saglig og effektiv.

Argumentationsanalyse

Hvis du skal lave en argumentationsanalyse, kan vi anbefale dig at bruge vores vejledning og model, som giver dig vejledning i at lave analysen. I vejledningen får du også hjælp til at undersøge appelformer og argumentationens sproglige virkemidler.