Læserorienteret metode

Den læserorienterede metode er en metode i Dansk, hvor der er fokus på læseren og dennes oplevelse af teksten. Metoden kaldes også receptionsteori. ’Reception’ betyder modtagelse, og receptionsanalysen fokuserer netop på, hvordan teksten modtages, og hvordan teksten påvirker modtageren. På engelsk hedder metoden reader-response criticism.

Hvad er den læserorienterede metode?

Formålet med den læserorienterede metode er at finde ud af, hvad der sker i læserens opfattelse (receptionen) af en tekst. Teorien beskæftiger sig altså med, hvordan læseren fortolker teksten. Ideen er, at teksters mening bliver skabt ved læserens aktive medvirken. Den læserorienterede metode har et dobbelt formål. Den undersøger både teksten og læserens forståelse for at finde ud af, hvad henholdsvis tekst og læser bidrager med i forståelse og tolkning.

Når vi skriver ’tekster’, så mener vi tekster ud fra det udvidede tekstbegreb. Den læserorienterede metode er nemlig en velegnet metode til såvel litteratur som medier, ligesom den faktisk også kan anvendes til sagprosa. Metoden er meget relevant i dag, hvor mange medietekster er interaktive; dvs. at de inddrager modtageren, så han/hun bliver en aktiv del af teksten.

Litteraturforskeren Stanley Fish (f. 1938) er en af metodens fædre. Fish mener, at tekster ikke har en autonom og objektiv betydning. I stedet taler han om, at tekstlæserne konstruerer betydningen af teksten i deres hoveder. Det betyder dog ikke, at alle tolkninger er lige gode. Vi kommer nemlig fra de samme fortolkningsfællesskaber (fx et danskhold), hvor vi ubevidst har skabt en fælles forståelse for, hvordan vi skal opfatte teksterne.

En anden litteraturforsker, Wolfgang Iser (1926-2007), mente, at alle tekster rummer ubestemte stede...