Analyse af journalistik

Hvad er analyse af journalistik?

Det kan diskuteres, om analyse af journalistik (fx nyhedsartikler) kan kaldes en decideret danskfaglig metode. Men analyseformen har en række særlige kendetegn og indgår ofte i SRP og lignende, og derfor medtager vi den her. 

En analyse af journalistik tager fat i centrale begreber fra journalistik og bruger dem til at blive klogere på, hvordan tekster og medier formidler nyheder, fakta og debat. Det behøver ikke kun være traditionelle artikler eller nyhedsindslag, men kan også være nyheds- eller holdningsstof i andre genrer, som fx på hjemmesider, i blogs eller bøger.

Nyhedsformidling

Vores vejledning til Nyhedsformidling giver dig generel hjælp til at analysere nyhedshistorier fra forskelle typer nyhedsmedier.

Analyse af nyhedsartikel

Vores vejledning til analyse af nyhedsartikel giver dig specifik hjælp til analyse af nyhedsartikler.

Retorisk analyse

Hvis du arbejder med opinionsgenrer som fx kronikker eller opinionsartikler, kan du bruges vores vejledning til retorisk analyse.

Sådan kan du bruge metoden

Nyheder er som regel vinklede. Der kan være mange måder at fortælle den samme nyhed på, så den særlige vinkel, som en journalist vælger, kan være afgørende. Derfor bør du altid undersøge de valg og fravalg, som en nyhed er udtryk for.

Stort set alle journalistiske nyheder bygger på kilder. Erfaringskilder er vidner til begivenheder, partskilder har en særlig interesse i udfaldet af en nyhed, mens ekspertkilder kan bidrage med viden om baggrunden for en nyhed. Alt afhængigt af kildetypen vil journalisten være mere eller mindre kritisk i sin tilgang til interviews med kilderne. 

I nyhedsartikler i aviser og på websider er artiklerne opsat i et bestemt layout med fx rubrik, manchet, brødtekst, byline osv. Layoutet kan være en god hjælp til at karakterisere udseendet af en tekst.

I analyse af journalistik vil vi ofte se på, hvordan journalisten bruger sproglige virkemidler i sine tekster eller indslag. Her vil man se på, om sproget er objektivt og forholder sig neutralt til emnet, eller om det er subjektivt og bygger på holdninger eller følelser. Man vil også kunne se på ordvalget, billedsprog, sammenligninger m.v.