Jason og Medea

Her finder du hjælp til myten om Jason og Medea, som den står i 7. sang af Ovids metamorfoser. Den findes i flere udgaver, bl.a. i eposset Argonautika, skrevet af Apollonius Rhodius i 200-tallet f.Kr.

Vi har en side med resumé og ordforklaringer til teksten. Her linker vi også til en forklaring af mytens forhistorie, som hjælper dig med at forstå den.

Derefter har vi en side med hjælp til analyse og fortolkning, hvor vi går i dybden med Ovids udgave af myten om Jason og Medea.

Uddrag af analysehjælpen:

Vers 74-99: Mødet mellem Jason og Medea

Den midterste del af fortællingen handler om, hvordan Medeas forelskelse blusser op, da hun møder Jason, og hvordan de indgår en pagt med hinanden.

Medea kan ikke fortrænge forelskelsen og lover Jason sin hjælp

Medea har egentlig indset, at det vil være moralsk forkert at hjælpe Jason, og hun har besluttet sig for at være loyal over for sin far og sit land (se v. 69-73). Men da hun tilfældigvis møder Jason igen, vækkes forelskelsen endnu kraftigere end før:

Og han betar hendes blik som havde hun ikke forinden
set ham. Nu tror hun fortryllet at se noget mere end noget
dødeligt menneskevæsen og har ikke øje for andet.

Men da han åbnede munden og talte og greb hendes hænder,
dæmpet bad hende hjælpe og gav hende ægteskabsløfter,
brød hun i tårer og sagde: “Jeg ser hvad jeg nu er i færd med.
Og lar mig ikke forlede af mangel på viden om pligtens
bud, men af kærlighed til dig. Min hjælp skal blive din redning. (v. 86-93)

Pga. sin voldsomme forelskelse ender Medea med at love Jason sin hjælp, men det er en svær beslutning for hende at tage. Vi hører, at hun “brød [...] i tårer”, og at hun er klar over “pligtens bud”, som er, at hun bør være loyal over for sin far og sit land. Medea er bevidst om, at det, hun nu har besluttet at gøre, er moralsk forkert. Det er udelukkende “af kærlighed til [Jason]”, at Medea ender med at hjælpe ham (v. 93). Myten er et eksempel på, hvor stærk og farlig kærlighedens og forelskelsens kraft er ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind