Jason

Jason er Medeas ægtemand og den næstvigtigste person i tragedien. Det er på en måde ham, der sætter handlingen i gang. For ved at gifte sig med kongedatteren i Korinth vrager han Medea og krænker hende dybt. Dermed tændes hendes vrede og hævnlyst.

Fakta om Jason

Jason er en helt og kongesøn, som oprindelig stammer fra Jolkos i Grækenland. Han er særlig kendt fra argonautertogtet, hvor han sammen med andre græske helte stjal det gyldne skind i Kolchis. Det var også på denne rejse, han mødte Medea. Det lykkedes ikke for Jason at overtage kongemagten i Jolkos, og derfor endte han sammen med Medea i bystaten Korinth. 

Ligesom alle andre grækere sætter Jason slægten (familien) højt. Den vigtigste del af hans slægt er sønnerne, for det er dem, der skal videreføre Jasons og hele slægtens ære og status. Fordi han er en græsk helt, ville det athenske publikum i udgangspunktet være positivt stemt over for Jason og opfatte ham som modig og mandig. Men dette idealbillede af Jason krakelerer hurtigt i tragedien.

Jason gives hovedskylden for konflikten med Medea

Grundlæggende er tendensen i tragedien, at det er Jason, der får hovedskylden for konflikten med Medea. Både ammen, kong Aigeus og koret lægger vægt på, at det er Jason der har begået en fejl ved at bryde sine ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind