Opgaver om lineære funktioner

Genkend opgaver med lineære funktioner

Opgaver med lineære funktioner kan ofte genkendes på, at der i opgavebeskrivelsen er givet den generelle forskrift for en lineær funktion

f(x) = ax + b

eller forskriften for en specifik lineær funktion, fx

f(x) = 4x + 10

Tre typer af opgaver med lineære funktioner

Vi har lavet vejledninger til tre typer af opgaver med lineære funktioner. Herunder kan du se de tre typeopgaver samt en række eksempler på opgaveformuleringer. Vi har understreget de ord, der er karakteristiske for hver typeopgave.

Opgaver om lineær regression

  • Benyt tabellens data til at bestemme konstanterne a og b.
  • Bestem a og b.
  • Bestem en forskrift for f.
  • Opstil en lineær regressionsmodel, E(x) = a · x + b, hvor E(x) er procentdel vedvarende energi x år efter år 2010.

Du finder en metode til at løse opgaver af denne type her: Opgaver om lineær regression.

Opstil en lineær model

  • Indfør passende variable og opstil en model, der beskriver sammenhængen mellem prisen for at leje en turistcykel (i kr.) og den tid cyklen lejes i (målt i timer).
  • Opstil en formel, der beskriver medlemstallets udvikling.

Du finder en trin-for-trin-vejledning til at løse opgaver af denne type på siden Opstil en lineær model.

Beskriv betydningen af konstanterne a og b

  • Forklar betydningen af a.
  • Beskriv betydningen af b.
  • Giv en fortolkning af a.
  • Gør rede for, hvad tallene a og b fortæller om sammenhængen.
  • Hvad fortæller tallene -5 og 10 om de danske folkebibliotekers udlån af bøger?

Opgaver af denne type kan løses med metoden beskrevet på siden Beskriv betydningen af konstanterne a og b i en lineær funktion.