På de næste sider får du hjælp til at analysere “Maskinerne”. Reportagen er skrevet af Johannes V. Jensen og udkom i 1901 i Den gotiske renaissance.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores vejledning til novelleanalyse, da teksten har mange træk fra novellegenren:
Paris er et eksempel på den moderne storby
”Maskinerne” er en reportage fra den franske hovedstad Paris, hvor verdensudstillingen fandt sted i år 1900. Jegfortælleren gør sig en del iagttagelser af leveforholdene i Paris, som bliver et eksempel på, hvordan den teknologiske udvikling har formet livet i den moderne storby.
Storbyen er først og fremmest kendetegnet ved at indeholde alt, hvad hjertet kan begære, inden for et meget lille område. Mennesket kan her få tilfredsstillet alle sine materielle, åndelige og biologiske behov. Man kan gå i tøjbutik, til slagteren og i teateret – sommetider på samme gade. Byen er altså én stor ophobning og lagring af alt det, som mennesket behøver og begærer.
Storbyen er dog ikke selvforsynende. Jegfortælleren bruger en rejse ud af byen langs floden Seinen til at illustrere, hvordan den teknologiske udvikling har skabt de forsyningskæder, der muliggør byernes overflod. Jegfortælleren beskriver denne forbindelse med en sammenligning der er hentet i biologiens verden:
Man kan sammenligne „Byens“ gamle Huse med Celler, der ikke længere lever direkte med men ophober Næringsstoffer, magasinerer Kraft […] Forstæderne ringer sig om Byen som Basten og Barken om Vedet – her flyder Safterne, her bearbejdes Raastofferne; Ernæringen gaar for sig her.
Bymidten er som kernen i et træ, hvor byens forstæder og opland ligger rundt om, som barken på et træ. Byens forsyningssystem er altså organiseret på en måde, der spejler det naturlige ernæringssystem i træet. Det understreger, at ...
