Sprog
Sproget i ”Tyvetøs” er præget af fortælleren. Vi analyserer, hvordan fortælleren bruger sproget til at vise os Bolines opfattelse af verden. Vi ser også på, hvad fortællerens sproglige stil og brug af billedsprog betyder for vores læsning af novellen. Til sidst fokuserer vi på novellens titel.…
...
Fortællerens sprogbrug viser, at Boline er ekstremt naiv
Fortælleren i ”Tyvetøs” fortæller i mange tilfælde historien, sådan som Boline opfatter den. Det gælder fx i begyndelsen af novellen, hvor det bliver beskrevet, hvordan mænd hele tiden henvender sig til Boline, når hun går på gaden. Beskrivelsen slutter med konstateringen ”Saa gode var Mændene!”
Men mændene er ikke gode ved Boline, de er tværtimod …
...
Den sproglige stil er høj
Stilen i ”Tyvetøs” er høj, hvilket vil sige, at det ikke ligger tæt på et hverdagssprog, men er skrevet i et klassisk litterært sprog. Det betyder, at sætningerne er formfuldendte med varierende sætningsstruktur, hvoraf nogle er komplicerede. Der optræder også poetisk b…
...
Novellen benytter sig meget af billedsprog i beskrivelserne af Boline
Bolines seksuelle forhold til mænd og hendes graviditeter beskrives ikke direkte. I stedet bruger fortælleren billedsprog til at gøre læseren opmærksom på situationen. En gennemgående metafor er, at seksuelle tilnærme…
...
Novellen har mange positivt ladede ord
”Tyvetøs” er en trist novelle om en tragisk skæbne. Alligevel indeholder den en hel del positivt ladede ord og udtryk, fx ”skinnede Solen for hende”, ”venlige Ord”, ”le helt inden i hende”, ”fine Herrer”, ”smækker og let til Mode”, ”den kærli…
...
Titlen ’Tyvetøs’ peger på den nedladende behandling af Boline
Ordet tyvetøs er et meget grimt og nedladende ord. Det bliver ikke brugt i novellen, men det henviser helt klart til Boline, s…
