Fortælleteknik
Fortælleren er ret speciel i ”Tyvetøs”. Vi analyserer, hvordan vi faktisk kan tale om flere fortællere, selvom der er en jegfortæller. Vi gennemgår også betydningen af novellens synsvinkel, fortælletempo og fremstillingsform. Til sidst ser vi nærmere på fortællerens brug af dækket tale og ironisk fortællestil.…
...
Historien fortælles af en personbunden jegfortæller
Fortælleren fremtræder i starten af ”Tyvetøs” som en tredjepersonsfortæller, som er personbunden til Boline. Vi hører historien fra hendes perspektiv og har adgang til hendes følelser, fx ”Urtekræmmersvenden i Butiksdøren sendte venlige Ord efter hende, der fik det til at le helt inden i hende”.
Indimellem kommer der antydninger af andre personers perspektiv, fx da ”Herskabet betragtede hende opmærksomt en Tid og sagde hende saa op.” Vi ved ikke, om denne observati…
...
”Tyvetøs” har kombineret indre og ydre synsvinkel
Vi hører ofte om Bolines følelser og tanker i ”Tyvetøs”. Vi er derfor ikke i tvivl om, at der er indre synsvinkel. Fx hører vi, at ”Boline følte s…
...
Novellen er fortalt med bagudsyn
”Tyvetøs” er fortalt fra et tidspunkt, som ligger efter de begivenheder, vi hører om. Vi får til slut i novellen en mere præcis ide om, hvo…
...
Fortælletempoet er højt
”Tyvetøs” foregår hen over flere år, nok omkring 3 til 5 år alt efter, hvor lang tid der går før det første barn, mellem andet og tredje barn og fra tredje barn til slutningen. Novellen dækker altså en længere tidsperiode i en forholdsvis kort tekst. Tiden mellem d…
...
Fremstillingsformen er panoramisk
Scenerne i ”Tyvetøs” bliver fortalt nærmest som en slags referat. Vi oplever ikke hverdagen sammen med Boline, som vi ville gøre i en scenisk fremstilling. I stedet får vi et overblik over hendes liv med mange generelle iagttagelser og enkelte betydningsfulde eller illustrative detaljer. Et godt eksempel er helt …
...
”Tyvetøs” benytter sig af dækket tale
Direkte tale findes til sidst i novellen, under den retssag som fru B. deltager i. Det er derfor replikker, fru B. selv har hørt og sikkert gengivet til fortælleren. Bolines fortælling indeholder derimod ikke hverken direkte eller indirekte tale. Det er logisk, da his…
...
Fortællestilen er ironisk
Fortælleren kommer en del gange med udsagn, som ikke skal læses som fortællerens egen mening. Det sker ofte i sammenhæng med dækket tale eller tanke. Det gælder fx i sammenhæng med plejefamilien:
”Vaskerkonen skaffede hende saa i Huset hos en kærlig Familie, hvor Konen i sine unge Dage selv havde prøvet noget af hvert og derfor havde et stort Hjærte, - skønt Gud skulde vide, hun nok kunde trænge til sit selv.”
Den sidste del af citatet læser vi som konens egen mening eller måske vaskerkonens. Vi skal ikke tage det alvorligt, at familien er kærlig, eller at konen har et stort hjerte. Det viser sig senere, at …
