Analyse

Her får du hjælp til at analysere novellen “Lønningsdag”. Den er skrevet af Martin Andersen Nexø og udgivet i novellesamlingen Muldskud fra 1900. Analysen ser nærmere på:

Hvis du har brug for mere hjælp til analysen, kan du bruge vores vejledning til novelleanalyse: 

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

 

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

“Lønningsdag” indledes med en detaljeret beskrivelse af landskabet omkring stenbruddet. Det er ikke tilfældigt, for landskabet er et symbol på arbejderne og deres situation:

Inde over Aasene staar Skoven og sover, hvid og uformelig, hyllet overdaadig ind i blød, hvid Vintersne; kun hvor en Fugl har sat sig og rystet Sneen bort, stikker der en nøgen Gren frem, sort og skaldet og uhyggelig. De dybe Kløfter er ogsaa sneet til, og den jævne Lyng, og de nøgne blaa Klippeflader. Det slanke, cypresagtige Enebærtræ luder under et Bjærg af hvide Krystaller, og Slaanbusken modner langsomt sine Bær under Bolstrets milde Kulde.

Ordvalget er værdiladet i positiv retning flere steder, og pointen er da også, at det snedækkede landskab ser idyllisk og smukt ud på overfladen. Men under overfladen er der noget grimt og ildevarslende. Fx stikker der “en nøgen Gren frem, sort og skaldet og uhyggelig”. Her er ordvalget negativt. Grenen kan muligvis tolkes som et symbol på socialisten, der som den eneste tør pege på et grimt problem i samfundet, nemlig den dårlige behandling af arbejderne. Sneen symboliserer omvendt samfundets forsøg på at skjule denne behandling. 

Skoven, der “sover”, kan tolkes som et symbol på arbejderne. De affinder sig nemlig med den dårlige behandling som sløve søvngængere. Og “de dybe Kløfter” i landskabet kan vi læse som et billede på det klasseskel, der er mellem arbejderne og arbejdsgiveren. 

Beskrivelsen af det fysiske miljø bidrager dermed til at opridse novellens tematik og kritiske budskab om, at samfundet er uretfærdigt indrettet.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind