Lønningsdag
Denne analysehjælp er skrevet til dig, der vil arbejde med novellen ”Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø. ”Lønningsdag” blev udgivet i 1900 i samlingen Muldskud og har undertitlen ”En Idyl”. Analysehjælpen indeholder en analyse og fortolkning af teksten samt en række arbejdsspørgsmål, som du kan arbejde med i din egen analyse.
Kort fortalt handler ”Lønningsdag” om en gruppe arbejdere, der ikke får deres løn på lønningsdagen. Arbejderne venter på værkejeren, der skal udbetale lønnen. Da han endelig kommer, dukker hans søn også op og overbeviser værkejeren om at bruge pengene i byen i stedet. Arbejderne går hjem uden løn med bøjede hoveder. Kun socialisten i gruppen holder hovedet højt, men værkejerens søn slår huen af hans hoved.
Du finder et resumé af novellen samt ordforklaringer til svære ord på næste side. Derefter følger en side med baggrundsinformation, hvor du kan læse om forfatteren Martin Andersen Nexø, arbejdet i stenbrud, socialisme og septemberforliget fra 1899.
Efter baggrundsinformationen finder du vores analyse af ”Lønningsdag”. Først præsenterer vi vores analysespørgsmål, og derefter gennemgår vi grundigt svarene på spørgsmålene. Vi når omkring alle de punkter, der typisk indgår i en analysemodel.
Herefter følger en side med fortolkning, budskab og tema, og til sidst finder du en perspektivering til den litteraturhistoriske periode.
Uddrag
Du får her et kort uddrag af analysehjælpen: