Personkarakteristik

Frederik

Vi får en præsentation af Frederik allerede i starten af novellen: ”Man sagde, at Frederik var lidt løjerlig – og det er faktisk værre end blot løjerlig” (l. 1). Frederik bliver her beskrevet som ”lidt løjerlig”, som åbenbart er noget andet end ”løjerlig”. Med løjerlig menes, at folk synes, at Frederik er en lidt mærkelig fyr.

Vi får at vide, at Frederik er ”gængs, fersk, gennemsigtig og almindelig som en pøs vand” (l. 15). Samtidig hører vi, at det faktisk er grunden til, at folk synes han er løjerlig: ”Han var nemlig unormalt almindelig” (l.17). Altså er han så almindelig, at det bliver unormalt. Vi hører, at hans liv er ”stedse præget af fornuft, klart som dagen og tilgængeligt for alle” (l. 21-22). Det er det, der gør ham ”unormalt almindelig”, for normalt vil selv almindelige mennesker sige: ”Alligevel er jeg ikke ganske som de andre, ingen forstår mig helt” (l. 19). Men sådan er Frederik altså ikke.

Vi får også beskrevet Frederiks udseende. Vi får at vide, at ”originaler”, altså folk som er mærkelige og skiller sig ud, normalt kan kendes på deres ydre (l. 23). Man kan altså se, om folk er løjerlige ud fra deres udseende. Men det kan man ikke med Frederik, tværtimod:

Der var altid noget nobelt og pænt over denne halvgamle ungkarl. Hans ansigt var skarpskåret og næsten altid alvorligt, skønt han var en venlig natur. På fremmede virkede han derfor som en personlighed, og dette indtryk forsvandt ingenlunde ved en samtale, for han besad både viden og talegaver (l. 23-27).

Frederik er altså en pæn og rar mand, som er interessant at snakke med. Alligevel synes folk, der kender ham, at han er løjerlig. Hvorfor synes de så det?

Frederiks løjerlighed

I starten af novellen hører vi, at folk synes, han er løjerlig, fordi han er ”ugift, bliver regeret af sin mor og har fikse ideer” (l. 2-3). Først og fremmest er han altså ugift. Det er i sig selv ikke så mærkeligt, men det hænger sammen med det andet punkt, nemlig at han ”bliver regeret af sin mor.” Netop det, at han bliver regeret af sin mor, er noget, som fylder meget i novellen. Det er især igennem det, at vi finder ud af, hvorfor folk synes, at Frederik er ”løjerlig”.

En anden ting, der nævnes som grund til Frederiks ”løjerlige” personlighed, er, at han har ”fikse ideer” (l. 3). Disse ideer handler om ”overbefolkning” (l. 29). Det er et emne, som Frederik interesserer sig meget for. Senere i novellen sidder han og læser geografi for at ”underbygge si...