Trin 2: Strukturér dit manuscript

Når du har sat dig grundigt ind i kildematerialet, er det tid til at planlægge strukturen for dit manuscript.

​​​​​​​​​​​​​​Få overblik over talesituationen

Det første, du skal have styr på, når du skal planlægge dit manuscript, er selve talesituationen. At skrive et manuscript involverer normalt, at du skal spille en helt særlig rolle og leve dig ind i en helt bestemt situation - og det kan have stor indflydelse på både indhold og sproglig stil i din besvarelse.

På HHX får du typisk en beskrivelse af talesituationen i selve opgaveformuleringen. Det kunne fx lyde sådan her:

You work as an assistant at the Modern Retail Association. You have been asked to give a speech on the future of retail at a seminar for students of retail marketing and management at the University of California, San Diego.

Her får du altså at vide, hvem du skal forestille at være som afsender, og hvilken organisation du repræsenterer. Du ved også hvem dine modtagere er, og du kender omstændighederne for din tale. Disse informationer er vigtige at have styr på, da det fx påvirker, hvilke argumenter det giver mening at bruge i en eventuel diskussion, og hvilken vinkel du i det hele taget skal lægge på emnet.

På HTX skal du typisk selv finde på en talesituation, hvilket vil sige at du både skal vælge afsender, modtagere og omstændigheder for din tale. Det er også et typisk krav, at omstændighederne for din tale skal fremgå af selve talen (så hvis du fx taler på en økonomisk konference, skal du direkte nævne dette i talen et eller flere steder). Det stiller altså samlet set nogle krav til, at du kan finde ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind