[3]

Magt i international politik

Her finder du vores kompendium om magt i international politik. Kompendiet giver dig et overblik over de typer af magt og magtforhold til har brug for at kende hvis du har Samfundsfag på A-nivea. Her er et overblik over kompendiet:

Hvis du leder efter realismens eller idealismens syn på magt, så kan du med fordel læse vores kompendier om de to teorier.

Uddrag fra siden Hård magt

Viljestyrke har betydning for både den stat, der udøver hård magt og den stat, der bliver udøvet magt overfor. 

Den stat, der udøver magt, har behov for opbakning internt i staten til dens magtudøvelse for, at den kan få succes. Hvis befolkningen er imod den krig eller handelskrig man fører, så er der en sandsynlighed for, at magtudøvelsen stopper uden, at man når målet. I demokratiske stater kan en krig eksempelvis skade politikernes chancer for genvalg, hvis befolkningen er utilfreds med deres politik. Især hvis der går penge fra indenrigspolitiske mål til udenrigspolitiske mål.

Viljestyrke i den stat, der bliver udøvet magt overfor kan også få betydning for, hvor succesfuld magtudøvelsen er. Eksempelvis har medlemmer af Taliban vist sig villige til at sætte livet på spil for at bekæmpe den amerikanske invasion, selvom Taliban har markant færre ressourcer end USA. På den måde kan modvilje og modstand i den pågældende stat i sidste ende have større betydning end mængden af ressourcer.

Uddrag fra siden Determinanter

Historie og traditioner

Danmarks historie har betydning for vores udenrigspolitik. Den danske historie er præget af krige, der langsomt, men sikkert, har reduceret Danmarks areal. Vores reducering til en småstat samt vores dårlige krigserfaringer har gjort, at Danmark er utryg ved stormagter i vores nærhed, eksempelvis Rusland. Utrygheden har formet vores udenrigspolitik, da vi har søgt alliancer, der kan beskytte os mod angreb. Historien kan altså være med til at forklare vores medlemskab af NATO samt vores USA-venlige udenrigspolitik.

Geografisk beliggenhed

Danmarks placering i forhold til Østersøen har betydning. Hvis man ønsker at sejle ind eller ud af Østersøen vil man passere dansk farvand. Tidligere har Danmark brugt placeringen til at opkræve told fra skibe, der sejlede gennem dansk farvand. I dag er det særligt nærheden til Rusland, der er afgørende. Russiske skibe passerer tæt forbi danske kyster og nogle gange tester Rusland, hvor tæt de kan komme uden at få en reaktion.

Rigsfællesskabet med Grønland er en meget vigtig determinant. Arktis har fået større og større opmærksomhed. Danmark kan gennem Grønland gøre krav på områder i Arktis og har plads i Arktisk råd.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Magt i international politik

[3]
Bedømmelser
  • 16-01-2023
    Givet af 3.g'er på STX
    Meget godt, tak!
  • 24-11-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 22-08-2022
    Givet af 2.g'er på STX