Magtformer

Der findes forskellige konkurrerende magtformer. Vi kommer ind på følgende i kompendiet:

De fire magtformer kan sagtens sameksistere og der kan være overlap mellem dem.

Her ser du et uddrag fra siden Hård magt

Viljestyrke

Viljestyrke har betydning for både den stat, der udøver hård magt og den stat, der bliver udøvet magt overfor.

Den stat, der udøver magt, har behov for opbakning internt i staten til dens magtudøvelse for, at den kan få succes. Hvis befolkningen er imod den krig eller handelskrig man fører, så er der en sandsynlighed for, at magtudøvelsen stopper uden, at man når målet. I demokratiske stater kan en krig eksempelvis skade politikernes chancer for genvalg, hvis befolkningen er utilfreds med deres politik. Især hvis der går penge fra indenrigspolitiske mål til udenrigspolitiske mål.

Viljestyrke i den stat, der bliver udøvet magt overfor kan også få betydning for, hvor succesfuld magtudøvelsen er. Eksempelvis har medlemmer af Taliban vist sig villige til at sætte livet på spil for at bekæmpe den amerikanske invasion, selvom Taliban har markant færre ressourcer end USA. På den måde kan modvilje og modstand i den pågældende stat i sidste ende have større betydning end mængden af ressourcer.

Legitimitet

Hvorvidt en stats magtudøvelsen anses for at være legitim påvirker statens muligheder for at udøve hård magt. Magtudøvelse opfattes som legitim i det internationale system, hvis den kan begrundes, f.eks. hvis den hviler på et lovligt grundlag eller stemmer overens med normerne i systemet, og den er proportionel. At magtudøvelsen er proportionel betyder, at de magtmidler man bruger ikke er større end formålet berettiger. Det er eksempelvis uproportionel magtudøvelse at bruge atomvåben til at håndtere en handelskonflikt.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind