Nonpolaritet

Nonpolaritet betyder, at magten i det internationale system er spredt ud på mange forskellige aktører, der ikke nødvendigvis er stater. Eftersom magten er spredt, så er der ikke nogle poler.

På grund af globaliseringen bliver staterne udfordret af regionale og globale organisationer, der også kan udøve magt. Nogle mener derfor, at det ikke længere er stormagterne, der sidder på magten. Tværtimod er det skiftende aktører, som påvirker den internationale politik uden, at nogen har den afgørende magt til at være leder.