Podcast

Her kan du lytte til vores podcast, som giver hjælp til at skrive en analyserende artikel om livskrise. I artiklen skal du analysere et uddrag fra dokumentarfilmen I Walk. Filmen er fra 2020 og instrueret af Jørgen Leth.

I podcasten kan du blive klogere på, hvordan du kan analysere og fortolke uddraget.

Du kan høre mere om dette:

00:00 Introduktion og resumé

03:05 Analyse og fortolkning af virkemidlerne i uddraget

13:00 Vurdering af filmens intention og relevans

16:20 Perspektivering til fremstilling af livskriser

Medvirkende

Birgitte (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Jon (cand.mag i Engelsk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal skrive en artikel, hvor vi skal undersøge, hvordan en livskrise kan fremstilles i dokumentarfilm. I vores artikel skal vi tage udgangspunkt i den dokumentarfilm, der hedder I Walk, som vi har et lille uddrag af. Jon, kan du ikke starte med at opridse for os, hvad det er for et klip, vi har?

Det er lige omkring seks minutter langt. Vi starter med at se, Jørgen Leth ligge med benene i en scanner, mens han fortæller om, at han ikke kan bevæge sine ben længere. Der er et eller andet galt med ham. 

Allerede her får vi så også at vide, at vi skal høre noget omkring et jordskælv: ”Jeg kunne ikke gå efter jordskælvet”. Så får vi et kort klip, hvor vi tages ud af filmens fortælling. Vi ser Jørgen Leth, der snakker med kameramanden og fortæller om, at han nogle gange kan glemme nogle ting. Vi bryder med fortællingen, hvor vi hører om snak om, at han nemt kan glemme ting og nemt kan komme til at lave fejl.  

Så kommer der en overflyvning af Haiti, hvor vi ser noget jungle og det fine, frodige landskab. Men samtidig hører vi igen noget fortælling om, at vi skal høre om en katastrofe. Så der lurer en katastrofe stadigvæk. 

Der ser vi så nogle billeder fra Jørgen Leths hjem på Haiti, hvor vi hører lidt om, hvordan hans hverdag var. Så zoomer vi ind på den specifikke dag, hvor jordskælvet skete. Hvor mange detaljer fortæller os om, hvad der skete.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind