Drama i Oldtidskundskab

I Oldtidskundskab arbejder man med græske dramaer, som er det, vi også kalder teaterstykker. Der findes to hovedtyper af dramaer fra antikken, nemlig tragedie og komedie. Desuden er der satyrspillet, som er en tredje type.

Dramagenren stammer oprindelig fra den græske religion, nemlig dyrkelsen af vinguden Dionysos. Ved Dionysosfesterne, de store Dionysier i Athen, blev guden fejret, og en del af fejringen bestod i korsange til Dionysos. Med tiden udviklede disse korsange sig til dramaer (tragedier og komedier), der under festen opførtes som konkurrencer.

Kompendiets indhold

På de følgende sider finder du vores komplette hjælp til dramagenren i Oldtidskundskab:

Noter: Her får du et overblik i kort format. Noterne indeholder alt det vigtigste om drama i Oldtidskundskab, herunder tragedie og komedie.
Græsk tragedie: Vi har nogle sider, der går i dybden med tragediens genretræk og virkemidler, dens opbygning og de vigtigste forfattere.
Græsk komedie: Her finder du viden om komediegenren og dens kendetegn og virkemidler.
Begreber: På denne side giver vi dig en liste med de vigtigste begreber inden for dramagenrerne i Oldtidskundskab.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra kompendiet:

Det antikke dramas kendetegn

Dramaet (komedie eller tragedie) er bygget op af skiftevis korsange og skuespillernes replikker.
- Koret synger sine dele og danser til fløjtespil. Korsangene og dansen er det mest oprindelige.
- Skuespillerne taler i jamber, som er det versemål, der minder mest om almindelig tale.
Dramaet har følgende medvirkende:
- 2-4 skuespillere, som opfører handlingen gennem talevers (replikker). Alle roller blev spillet af mænd. Én af skuespillerne har hovedrollen (protagonisten).
- Koret (12-24 mænd), som syngende kommenterer på begivenhederne i dramaet, men ikke deltager i selve ...