Oktobernat

Her kan du se et eksempel på en litterær artikel om novellen "Oktobernat" af Johannes V. Jensen, hvor vi fokuserer på novellens fortælleteknik. Brug opgaven som inspiration, når du skal skrive din egen litterære artikel. Opgaven er udarbejdet af Studienets redaktion.

Undervejs i teksten har vi indsat nogle kommentarer, så du kan blive klogere på de valg, som vi har gjort undervejs i opgaven. 

Eksempelbesvarelse

Verden er fuld af møder, som ikke skete, og skæbner, som kunne have bevæget sig i en anden retning. Vi ved det alle, men det træder tydeligst frem, når en tilfældighed betyder, at det usandsynlige sker. ‘Tænk, hvis toget havde været 5 minutter forsinket, så vi ikke havde mødt hinanden. Det havde ændret hele vores liv!’ er en indledning, man sagtens kunne forestille sig til en kærlighedshistorie, der startede med en sådan tilfældighed. De historier, som ikke blev til noget, får man sjældent indblik i. Johannes V. Jensens novelle “Oktobernat” er en undtagelse.

I indledningen tager vi udgangspunkt i almene menneskelige erfaringer omkring møder og skæbner. Vi kommer med et konkret eksempel, som læserens kan se for sig og forholde sig til. Dette giver anledning til at introducere Johannes V. Jensens novelle og anslå vores indgangsvinkel til analysen.

“Oktobernat” er fortællingen om kropigen Lisbeth og soldaten Jørgen, to unge mennesker som befinder sig i samme kro på samme tidspunkt. Deres fortælling kunne under andre omstændigheder have været et drama om kærlighed og krig, om trofasthed og heltemod. I stedet er det en trist fortælling om to mennesker, som hver især dør alene. Det er i høj grad den måde, novellen fortælles på, der gør, at en klichefyldt historie om den skønne kropige og den tapre soldat ligger som en underforstået baggrund for den hårde realisme i Johannes V. Jensens novelle.

“Oktobernat” er fortalt i tredje person, og fortælleren er ikke del af historien. Fortælleren træder ikke frem ved at omtale sig selv med ’jeg’, ligesom der ikke er nogen direkte henvendelser til læseren med fx ’du’. Alligevel er fortælleren ikke skjult, men gør opmærksom på sig selv som fortæller og historien som noget fortalt. Dette sker især i starten, hvor allerede første sætning sætter handlingen ind i en ramme, hvor handlingen er en begivenhed, der er fjern i tid og sted: ”det var i en Kro oppe v...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind