Resumé

Digtet ”Levende” af Søren Ulrik Thomsen præsenterer en række sanseindtryk, iagttagelser og følelser, der veksler med vendingen ”jeg er levende”. Det beskriver en situation, hvor jeget er i en tilstand af chok. Sandsynligvis efter en telefonopringning med beskeden om en nær vens død.

I begyndelsen hører vi at regnvand driver ned af jegets arm., jeget har derfor været udenfor. Vi hører også om en telefon, der ringer, og at jeget græder. 

Herefter høres lyden af en port, der smækker, og digtet fortæller om støj fra biler, som jeget kan høre gennem en mur. Her skifter scenen til et indendørs rum. Digterjeget iagttager sit beskidte tøj, og vi hører om vand, der koger. Her præsenteres også en tanke om en anden person i form af en stemme, som jeget længes efter, men som er fraværende.

Dernæst glider digtet over i en erindring om tidligere situationer. Vi hører, at jeget kan huske lugten i en anden persons lejlighed og tænker på blæsten ved en station ved en havn. Herefter finder jeget gamle digte, breve og erindringer frem. 

I slutningen giver digtet løsrevne indtryk af kontorarbejde og sur mælk. Til sidst gentager teksten, at jeget græder og er levende. ...