Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Levende”. Digtet er skrevet af Søren Ulrik Thomsen og udkom i City Slang fra 1981.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Digtets lyd og grafiske udtryk viser en forandring i jeget

Det er som om, at rytmen og lyden tager over i digtets slutning. Hvis vi læser digtet op, kan vi høre et samspil mellem vokalerne ”æ” (i ”græder”) og ”e” (i ”levende”). Samspillet mellem vokalerne sætter ordenes lydlige egenskaber i fokus:

jeg græder
jeg er levende
græder
levende

Vi kan se, hvordan digtet gennem lyden sammenvæver to motiver: Det kobler omkvædet ”jeg er levende” sammen med motivet ”græder” fra vers 7 og veksler mellem variationer af de to.

Det skaber en slags forbindelse mellem ordene "græder" og "levende", som digtet ikke havde på samme måde tidligere. Dermed udtrykker digtet, at sorgen og livet er to sammenknyttede størrelser.

Den lydlige vekselvirkning er med til at skabe et fortættet udtryk i slutningen. Vi ser også grafisk, hvordan stroferne samler sig på bogsiden og får et kompakt udseende. Det kan understøtte, at jeget får hold på sig selv, det samler sig så at sige. Så her kan vi tale om, at jeget accepterer at være i sorgen, selvom den fortsat er frygtelig.