Fortælleteknik

"LANGDIGT" har en usædvanlig jegfortæller, der beskriver sig selv udefra

Fortælleren i “LANGDIGT” er ret usædvanlig, når vi kigger på fortælleteknikken. Det er en jegfortæller, så vi følger begivenhederne fra hans perspektiv, men han lukker os ikke for alvor ind i sit indre. Han beskriver, hvad der sker i digtets handling, fx hvad han selv foretager sig, men han forklarer ikke sine handlinger eller tanker, som han selv oplever dem. 

I stedet beskriver jeget hovedsageligt sig selv udefra. Det signalerer han med vendingen “MIG JEG”, som går igen i hele “LANGDIGT”. Vi er vant til at fortællere bruger “jeg” i litterære tekster, men det er ikke almindeligt, at en fortæller bruger “mig”. I “LANGDIGT” står ordet nemlig, så det kan tolkes som subjekt eller grundled i mange af sætningerne. Det vil vi typisk opfatte som ukorrekt børnesprog.

Men det giver bedre mening at analysere brugen af “mig” som et særligt litterært virkemiddel. Vi kan nemlig også tolke det som direkte objekt eller gens...