Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “LANGDIGT”. Digtet er skrevet af Yahya Hassan (1995-2020). Det udkom i 2013 som del af hans digtsamling YAHYA HASSAN

Inden du kaster dig over analysen bør du se og høre digteren læse op af “LANGDIGT”. Digtet har nemlig en meget mundtlig tone og stil, som det er vigtigt at have huske i analysen, men som vi let kan overse, når vi ‘bare’ læser det. Du kan bl.a. Se Yahya Hassan læse et uddrag af “LANGDIGT” op i dette klip på YouTube

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse. Vejledningen er møntet på lidt kortere digte, men du kan sagtens bruge de fleste punkter i vejledningen, selvom “LANGDIGT” er et temmelig langt digt:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et kort uddrag af vores analyse:

De mange sprogfejl tematiseres også i digtet 

Digtets mange sprogfejl kommer ikke kun til udtryk i jegets måde at tale på. De bliver også tematiseret flere steder som et problem for jeget og hans relation til andre.

Det er der et eksempel på i begyndelsen af digtet, hvor jeget beskriver sig selv som en “PERKER”, der ikke forstår danske idiomer, det vil sige faste udtryk i det danske sprog. 

MIG JEG ER PERKER
MIG JEG FORSTÅR IK EN DANSKERS IDIOMER
MIG JEG HAR IK JOGGET I NOGEN SPINAT
OG HVIS DIG DU BLIVER VED
MED OG SNAK OM SPINAT
SÅ DIG DU FÅR EN PROBLEM! (142)

Her sker der flere spændende ting med sproget pga. de fejl, som jeget laver. Dels staves det idiomatiske udtryk forkert. Det hedder ikke jogge i spinaten, men jokke i spinaten. Udtrykket betyder, at man gør noget dumt uden at ville det, og at dumheden eller fejlen er helt åbenlys for andre. 

Det virker sandsynligt, at jeget flere gange har fået at vide, at han har jokket i spinaten. Men som det fremgår af stavefejlen har han forstået udtrykket forkert. Han opfatter det som at jogge, altså løbe en form for kondiløb. Det giver os et helt absurd billede for det indre blik af en person, der løber kondiløb i en masse spinat. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind