Rim og rytme

Digtet er præget af ende- og balladerim

”Landet Atlantis” indeholder en del enderim. Enderimene er placeret i et fast rimmønster, som vi kalder balladerim. Vi kan se på de to første strofer som eksempel på det faste rimmønster. Rimene er fremhævet med fed skrift:

Verden er blevet kaotisk påny.
Påny intonéres med heftige klange.
Bort, sykofanter! Og bort, parasitter!
Og bort I, som knælende hylder de mange!
Og kandis-tenoren forstummer - - -
Hør agitatorens sange!

Hæs er hans mæle. Med sprængende rødt
ses læberne flamme bag skægsorte flige.
Hør, hvor han brøler om landet Atlantis,
om ungdom, om kraft og om aldrig at vige,
at først gennem landet Atlantis
når vi til skønhedens rige.

Vi kan notere dette rimmønster på følgende måde: xaxaxa

Vers, der rimer med hinanden, er blevet tildelt det samme bogstav (”a”), mens de vers, der ikke rimer, er blevet tildelt et x. Vi benytter desuden et lille a i noteringen, fordi rimene alle falder på tryksvage stavelser. Vi kalder enderim, der falder på tryksvage stavelser for kvindelige rim.

Virkning

Digtet faste rimmønster er med til at skabe en fornemmelse af sammenhæng og harmoni, selv om digtets indhold tematiserer det stik modsatte, nemlig sammenbrud og kaos.

Digtet vellydende rim er med til at give det grimme og ødelagte Atlantis et skær af skønhed. Digtets sidste to vers formulerer netop et ønske om at finde en skønhed i kaos:

I kaos jeg løfter min bøsse
mod skønhedens stjerne og sigter.

Rimene er med til at fremhæve skønheden i ødelæggelsernes kaos. Kaosset bliver til gengæld begrænset til indholdet uden at få lov til at sætte sit præg på digtets form. Digtet kan derfor også føles som en selvmodsigelse: Et velordnet digt om kaos.

Om...