Andre sproglige virkemidler

Der er mange kontraster i digtet

”Landet Atlantis” benytter sig af en del kontraster, hvor ord sættes sammen på nye, overraskende måder. Vi kan se et tydeligt eksempel i tredje strofes første vers, hvor tillægsordet ’skøn’ bliver brugt til at beskrive ’en sønderskudt banegård’.

Vi kan også se en række overraskende kontraster i syvende strofe, der forbinder død og ødelæggelse med musik og dans:

Gaderne gaber, og blæst hujer hvast
og danner sig nøglehuls-fløjter og hviner
dødningeagtigt de benpibe-valse
der danses ved fester i huses ruiner,
mens vinduers smadrede ruder
kranie-ironiske griner.

Vinden suser gennem nøglehullerne, hvor den bliver til en fløjtende musik, som minder om død, men alligevel vækker til fest og dans blandt ruinerne. Strofen er altså bygget op omkring en kontrast mellem død og livsglæde.  

Virkning

Digtets brug af kontraster har en overraskende og chokerende virkning. Vi bliver som læsere udfordret til at se på verden fra et andet perspektiv, når vi bliver præsenteret for tanken om, at der skulle være noget som helst skønt ved en sønderskudt banegård.

Kontrasterne river os ud af vores vante forestillinger og ind i en anden verde...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind