Landet Atlantis

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Landet Atlantis” af Tom Kristensen. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du et resumé af teksten samt ordforklaringer og baggrundsviden, og endelig hjælper vi dig til at perspektivere og fortolke teksten.

Præsentation af teksten

Titel og årstal: ”Landet Atlantis” (1920)
Forfatter: Tom Kristensen
Genre: Digt

”Landet Atlantis” er et digt fra Tom Kristensens debutdigtsamling Fribytterdrømme, der udkom i 1920. Digtet beskriver et land, der er præget af kaotiske, revolutionslignende tilstande. Huse ligger i ruiner, og der er bål og geværer i gaderne. Digtet beskriver dog ødelæggelserne i en begejstret og håbefuld tone. Destruktionen giver nemlig plads og mulighed for at skabe noget nyt og bedre.

”Landet Atlantis” bliver sammen med Tom Kristensens ”Fribytter” ofte beskrevet som et af ekspressionismens programdigte. Det vil sige, at digtet viser sin læser, hvordan ekspressionistiske tekster kan skrives. Vi kan også sige, at digtet sætter den ekspressionistiske skrivestil på programmet.

Uddrag

Herunder kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Titlen har en symbolsk betydning

Titlen ”Landet Atlantis” har en symbolsk betydning. Skulle man være i tvivl, så slår undertitlen ”ET SYMBOL” hurtigt hensigten fast.Navnet ”Atlantis” er hentet fra det mytologiske land, der er omtalt i nogle af den græske filosof Platons dialoger. Atlantis var ifølge myten en magtfuld østat, som i et anfald af overmod forsøgte at erobre Athen – og mislykkedes. Den græske gud Zeus straffede herefter Atlantis for befolkningens overmod og moralske fordærv ved at lade landet synke i havet.

Atlantis er altså et land, der er blevet ødelagt som følge af en værdikrise. Landet er gået til grunde som følge af sine egne ufornuftige handlinger. Atlantis’ skæbne er i den forstand et symbol på situationen efter 1. verdenskrig, hvor den gamle verdens værdier har spillet fallit. Digtet ser dog ikke Atlantis-myten som en trist fortælling. Ødelæggelsen er ikke bare en undergang, det er også en mulighed for at opbygge noget nyt og bedre.

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Landet Atlantis

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.