En Pyrrhussejr

Opgaven om kvindens stilling i samfundet før og nu fra GS-eksamen i Dansk A fra den 19. maj 2020 tager udgangspunkt i et uddrag af romanen En Pyrrhussejr. Centralt i uddraget står hovedpersonen Elisabeths forhold til sin mand, doktor Bang, og hendes ambitioner om at blive en anerkendt forfatter. 

På de følgende sider får du et resumé af uddraget samt ordforklaringer. Herefter dykker vi ned i en personkarakteristik af Elisabeth og hendes mand. Dernæst analyserer vi dialogen mellem de to og den effekt, den har på Elisabeth. Vi giver dig også et bud på en fortolkning og en perspektivering af romanuddraget. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores opgavehjælp:

Budskabet er pessimistisk

Fordi dette kun er et uddrag, ved vi ikke, hvad budskabet er i den samlede roman. Men budskabet i uddraget synes at være, at kvinders stilling i samfundet er urimelig. Det pessimistiske udsagn er typisk for tekster fra det moderne gennembrud. 

Vores sympati ligger utvetydigt hos Elisabeth i hendes kamp for at få lov at realisere sig selv. Det føles ekstra hjerteskærende, at det er hendes egen mand, der ødelægger hendes drøm. Han gør det, fordi det ikke passer ham, at hun udlever sine ambitioner og bliver mere selvstændig. Dermed vækker uddraget vores harme over, at livet skal være så uretfærdigt for Elisabeth, bare fordi hun er kvinde. 

Uddragets titel understreger det triste budskab. Elisabeths personlige sejr - at have skrevet en bog - ender som et nederlag, da hendes mand forbyder hende at udgive den. Omvendt kan doktor Bangs sejr over sin kone vise sig at være en falsk sejr på sigt. Uddragets sidste linjer antyder nemlig, at der vil følge flere skuffelser og konflikter i deres ægteskab.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind