Kulhydrat­stofskiftet

Biologi A + Biotek A.

Kulhydratstofskiftet (eller kulhydratmetabolismen) er opbygningen og nedbrydningen af kulhydrater i levende organismer. Opbygning af stof kaldes også for anabolisme, mens nedbrydning kaldes katabolisme.

Kulhydratstofskiftets processer

Figur 1 viser et overblik over de processer i kulhydratstofskiftet, du kan komme til at arbejde med.

Figur 1. Oversigt over kulhydratstofskiftets vigtigste processer.

Glukose er det monosakkarid (dvs. den kulhydratenhed), du næsten altid kommer til at tage udgangspunkt i, når du arbejder med kulhydratstofskiftet. Glukose er den mest almindelige bestanddel i kulhydrater. De to øvrige almindelige monosakkarider, galaktose og fruktose, kan hurtigt omdannes til delprodukter, der også indgår i nedbrydningen af glukose. Det fremgår også af figur 1.

Figur 1 opridser de tre forskellige processer i kulhydratstofskiftet, som glukose kan gennemløbe. De tre processer indebærer:

  • Glukose forbrændes helt ved aerob (iltkrævende) respiration, så der dannes ATP (respirationsprocessen går fra glykose øverst til ATP nederst på figur 1).
  • Glukose omdannes til glukose-6-fosfat og omsættes dernæst til glykogen ved glykogenese. Glykogen er en type oplagsnæring. Når kroppen har brug for energi, kan glykogen igen nedbrydes til glukose-6-fosfat ved glykogenolyse, og der kan dannes ATP ved respirationen.
  • Glukose omdannes til pyrovat ved glykolyse og dernæst til laktat ved gæring (eller til ethanol, hvis man ser på gærceller). Gæring danner ATP, men i en mindre mængde, end respiration gør. Til gengæld kan gæring forløbe, uden at cellen har adgang til ilt.

Klik på linkene i teksten for at komme til kompendiets afsnit om de forskellige processer.

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kulhydratstofskiftet

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.