Podcast

Her kan du høre vores podcast om folkeeventyret ”Kong Lindorm”. I podcasten diskuterer vi, hvordan eventyret kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

Eventyret findes i 13 forskellige varianter. Podcasten tager udgangspunkt i to udgaver, som typisk bliver brugt i gymnasiet. Vi lægger dog hovedvægten på den udgave, som også bruges i resten af analysehjælpen.

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag 

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Sproget er enkelt og ligefremt, og der er en del formler, der gentages. Lindormen, der siger det sammen, når prinsen er på vej ud for at blive gift: ”Giv mig en brud, førend du får én.” Altså nogle gentagelser af udtryk, der er rimeligt enkle. Det er også sådan i beskrivelserne af, hvad der sker. Det her med, at hyrdedatteren ikke vil ”splittes ad”. Det er eventyrets ord for, hvad lindormen gør ved prinsesserne. 

Handlingsmæssigt er der også, som Michael var inde på, tallet tre. Der er lindormen, der skal giftes tre gange. Prinsen tager også ud tre gange. Selvfølgelig er det tredje giftemål, det hvor der sker en afgørende vending, og det er, fordi hyrdedatteren bliver sat på en prøvelse. Hun løser det til topkarakter. 

Man kan sige, at prinsen er ikke særligt god til at løse det. Han kommer til korsvejen, som er et typisk symbol for et afgørende sted i livet. Han tager ikke kampen op mod lindormen, han resignerer bare. Det er også lidt interessant, at vi har en række modsætninger i fortællingen, som vi tit kender fra eventyrene. Vi har den menneskelige prins over for lindormen. Her giver det mening at læse dem som to sider af samme sag. Det er måske også derfor, at prinsen forsvinder ud af historien. Det er en side af ham selv, som ikke fungerer. Det er en del af hans natur, som ikke er særligt hensigtsmæssigt.

Der er også det med den gamle kælling, som vi møder her. Vi skal forestille os, det er den samme. Hun giver råd begge gange, og så skal det følges. Det er også typisk for eventyrene. Hvis ikke rådene føles, så går det galt. Og det er jo det, der sker. Det er sådan, vi får gang i konflikten.  ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind