Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen "Lasagne". Den er skrevet af Thomas Korsgaard og udkom i novellesamlingen Tyverier i 2019.
I novellen besøger Rasmus sin gamle veninde, Laura, som nu er flyttet sammen med en anden mand i et rækkehus. Rasmus husker Laura som en rebelsk, idealistisk og livskraftig outsider fra gymnasiet med, hvor de delte både seng og drømme. Men Rasmus må sande, at Lauras identitet nu er knyttet til en fuldstændigt normstyret tilværelse.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Novellen er scenisk fortalt og har medsyn. Det vil sige, at vi oplever begivenhederne udfolde sig i samme tempo, som personerne gør. Dialogerne fylder meget. Det er altså især i samtalen mellem personerne, at vi bliver opmærksomme på, hvem de er. Det ligger dog sjældent i selve ordene. Derfor skal vi altid have fokus på det usagte i samtalerne. Det man også kan kalde for underteksten.
Et godt eksempel er den afsluttende samtale, hvor Rasmus har opgivet en hver tanke om at genoptage forholdet til Laura:
”Er det ikke et hyggeligt hus?”
”Jo. Det er rigtig hyggeligt,” siger han, mens ventemusikken spiller lavt og skrattende fra telefonen.
Hun tager cigaretten ud af hånden på ham og suger en enkelt gang.
”Der er jo ikke så meget plads,” siger hun.
”Nej.”
Han peger mod telefonen, da han bliver stillet igennem til centralen.
”Vi har også snakket om at rykke bogreolen,” siger hun, suger igen og giver ham cigaretstumpen tilbage.
Der er meget på spil mellem linjerne. Først og fremmest har novellen vist os, at Rasmus på ingen måde synes at det rutineprægede og normstyrede liv i Lauras rækkehus er værd at leve. Han synes på ingen måde, at huset er hyggeligt. Tværtimod har det lille hus givet ham en klaustrofobisk og kvælende fornemmelse.
Hun hverken fornemmer eller forstår hans perspektiv. At de faktisk ikke har mere at tale om. Derfor forekommer det også akavet og pinagtigt, at hun taler videre om boligindretning, selvom han gør en afvisende gestus, da han peger på telefonen.
