[3]

Kommunikation og konflikter

I denne opgavehjælp hjælper vi dig med at skrive en analyserende artikel om kommunikation og konflikter. Opgaven indgik som Opgave 1 til skriftlig eksamen i Dansk A på HF fra den 21. maj 2021. Den tager udgangspunkt i Thomas Korsgaards novelle “Lasagne” (2019).

Den analyserende artikel går ud på at lave en analyse og fortolkning af relationen og konflikterne mellem personerne i “Lasagne” med fokus på deres kommunikation, handlinger og adfærd. 

Udover analysen og fortolkningen indeholder opgavehjælpen et resumé af novellen samt arbejdsspørgsmål til at få hul på din analyse. Vi guider dig til at forstå opgaveformuleringens krav og perspektivere til det overordnede emne ved at inddrage andre eksempler fra fx litteratur, film eller artikler.

Vi har også en analysehjælp til Lasagne.

Uddrag af opgavehjælpen

Før du begynder på din analyserende artikel om Thomas Korsgaards novelle “Lasagne”, er det vigtigt, at du forstår de krav, opgaveformuleringen stiller. Hvis du misforstår den eller ikke får dækket alle punkterne, risikerer du, at din besvarelse ikke bliver særligt god. Så nærlæs først opgaveformuleringen:

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger, hvordan konflikter kommer til udtryk gennem kommunikation, handlinger og adfærd.

I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere Lasagne (tekst 1).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

- at analysere og fortolke relationen og konflikterne mellem personerne i Lasagne (tekst 1) med fokus på deres kommunikation, handlinger og adfærd

- at perspektivere din analyse og fortolkning til det overordnede emne for artiklen, idet du inddrager et eller flere andre eksempler fra fx litteratur, film eller artikler

- at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning

Opgaveformuleringen beder dig overordnet om at analysere og fortolke novellen ud fra emnet, som er kommunikation og konflikter. Mere konkret handler det om, hvordan vi udtrykker konflikter gennem vores mundtlige kommunikation, konkrete handlinger og generelle adfærd. Men opgaveformuleringen hjælper dig faktisk med at snævre emnet endnu mere ind. Det sker i de krav, der står oplistet som underpunkter.

Første underpunkt beder dig analysere og fortolke “relationen og konflikterne mellem personerne”, og det skal du gøre “med fokus på deres kommunikation, handlinger og adfærd”. Her vil det være oplagt, at du starter med en personkarakteristik af de centrale personer, inkl. en karakteristik af deres relationer. Det vil give dig et godt fundament, før du går videre til en analyse af deres indbyrdes konflikter (som netop er tæt forbundet med deres relationer). 

Dernæst skal du som sagt undersøge personernes kommunikation, handlinger og adfærd. Gennem disse tre måder kan personerne nemlig udtrykke deres konflikter med hinanden. Husk, at en konflikt både kan være en indre konflikt i den enkelte person og ydre konflikter mellem personerne. Her skal du koble dine iagttagelser med det, du fandt frem til i din analyse af personerne og deres relationer.

Denne opgaveformulering nævner ingen klassiske fagtermer (fx komposition, fortæller eller symbol). Derfor kan det være en god ide at indflette relevante fagtermer i din analyse af fokuspunkterne, hvor det giver mening. På den måde viser du mere danskfaglighed...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kommunikation og konflikter

[3]
Bedømmelser
  • 01-09-2022
    Givet af HF-elev på 2. år
    Det hjælpe mig meget tak
  • 17-04-2022
    Givet af HF-elev på 2. år
    fremragende hjælp
  • 26-04-2022
    Givet af 3.g'er på STX