Perspektivering

Sådan perspektiverer du i netop denne opgave

I opgaven om kønsroller i litteraturen beder opgaveformuleringen dig om at “perspektivere til andre litterære tekster, der tematiserer og evt. ironiserer over kønsroller”. Der er et par detaljer i den sætning, du skal bide mærke i.

Formuleringen “andre litterære tekster” fortæller dig to ting: Dels skal du helst perspektivere til mere end én tekst, fordi tekster nævnes i flertal. To tekster er et fint bud. Og dels skal det være en litterær tekst. Det betyder, at du fx ikke kan bruge en film eller et debatindlæg. Det skal være et stykke skønlitteratur såsom en novelle, en roman eller et digt. Du skal finde tekster, der ligner “Der er ingen ende på Paris”, men de må også gerne indeholde nogle forskelle.

Formuleringen “evt. ironiserer over kønsroller” fortæller dig indirekte, at Adda Djørups novelle fremstiller kønsroller på en ironisk måde. Og det gør den også. Samtidig siger formuleringen, at du kan overveje, om du kan finde perspektiveringstekster, der gør det samme. Men det er ikke et krav.

Nu har du sikret dig, at du forstår kravet til din perspektivering. Herunder kan du se vores perspektiveringer.

“Der er ingen ende på Paris” og “Bulbjerg”

En oplagt tekst at perspektivere til er Naja Marie Aidts “Bulbjerg” fra novellesamlingen Bavian (2006). Vi finder nemlig de samme tematikker omkring kønsroller og livsroller i Aidts novelle.

I “Bulbjerg” er det manden, der er jegfortælleren, og han viser sig at have været sin kone utro med hendes søster. Det afslører han for hende, da de er faret vild på en familietur i det barske naturområde Bulbjerg. Hans k...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind