Sproglige virkemidler

Tilbagevendende metaforer viser fortællerens udvikling

Især to metaforer optræder flere gange i Adda Djørups “Der er ingen ende på Paris”, nemlig havet samt verdens begyndelse og ende. Begge metaforer beskriver en udvikling i fortælleren.

Fra bæk til hav viser hendes gradvise forandring

Da hun lige har mødt manden, beskriver hun i tankerne sig selv som “en bæk der klukker”. Frem for at gå hjem med ham vil hun hellere “følge bækkens forvandling til flod, til et frådende hav jeg kan svømme i til jeg drukner”. Da hun og manden begynder at gå rundt i gaderne, tænker hun, at “floden bliver dybere”; noget i hende vokser langsomt i styrke, jo mere vin hun drikker, og jo stærkere hun føler sig. 

Temaet med at drukne går igen i hendes tanker om manden: “Han forstår hvad det handler om. At nå havet, at drukne. Så må han gerne genoplive mig.” Hun ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind