Sproglige virkemidler
Tilbagevendende metaforer viser fortællerens udvikling
Især to metaforer optræder flere gange i Adda Djørups “Der er ingen ende på Paris”, nemlig havet samt verdens begyndelse og ende. Begge metaforer beskriver en udvikling i fortælleren.
Fra bæk til hav viser hendes gradvise forandring
Da hun lige har mødt manden, beskriver hun i tankerne sig selv som “en bæk der klukker”. Frem for at gå hjem med ham vil hun hellere “følge bækkens forvandling til flod, til et frådende hav jeg kan svømme i til jeg drukner”. Da hun og manden begynder at gå rundt i gaderne, tænker hun, at “floden bliver dybere”; noget i hende vokser langsomt i styrke, jo mere vin hun drikker, og jo stærkere hun føler sig.
Temaet med at drukne går igen i hendes tanker om manden: “Han forstår hvad det handler om. At nå havet, at drukne. Så må han gerne genoplive mig.” Hun ...