Fortælleteknik

...

Fortælleren har måske en fortid med flere drab 

Anna Djørups novelle “Der er ingen ende på Paris” har et overraskende plottwist, idet den kvindelige fortæller slår sin angrebsmand ihjel og virker helt upåvirket. Nærlæser vi novellen for anden gang, er der små tegn på, at hun kan have gjort noget lignende i sin fortid.

For det første opfører hun sig som et rovdyr - en jæger. Det er tydeligst i kampscenen med manden, hvor hun fx “kan læse hastværket i hans spændte ryg”, og “en lille udvidelse af hans næsebor afslører ham sekundet før han angriber”. Faktisk viser hun den her dyriske årvågenhed allerede på caféen sammen med manden, flere timer inden opgøret: “Han bliver på sin plads og gør ingen pludselige bevægelser.” 

For det andet viser hun ikke skyggen af anger over at have slået ihjel. Det kunne tyde på, at h…