Der er ingen ende på Paris

Her får du vores analyse og fortolkning af Adda Djørups novelle “Der er ingen ende på Paris”. Opgavehjælpen er rettet mod en analyserende artikel om kønsroller i litteraturen. 

Først kan du læse et resumé af novellen, så du kan tjekke, om du har forstået teksten rigtigt under din egen gennemlæsning. Du får også ordforklaringer til de svære ord og referencer.

Dernæst kan du dykke ned i vores personkarakteristik af den kvindelige fortæller og manden, hun møder. En karakteristik af deres personligheder er nemlig et vigtigt skridt på vejen til at kunne sige noget om, hvordan de to køn fremstilles, og hvordan fortælleren gennemgår en udvikling. Hendes ret chokerende forvandling får desuden betydning for læserens sympati for hende.

Du kan også blive klogere på novellens fortælleteknik. Her undersøger vi især jegfortælleren og påpeger, hvordan hun muligvis kan læses som en utroværdig fortæller. Det skyldes blandt andet, at fortælleren er tilbageholdende med at indvie os i alle hendes følelser, tanker og motiver.

Endelig kan du se vores analyse af novellens mange sproglige virkemidler. Fx viser to tilbagevendende metaforer fortællerens udvikling, sammenligninger skaber en sprængfarlig stemning, og modsætninger understreger novellens tematik. 

Afslutningsvis får du vores fortolkning af Djørups historie om et overraskende opgør mellem en kvinde og en mand. Vi fortolker både novellen som en parodi på moderne kønsroller og som et billede på, hvordan mennesker kan føle sig utilpas i den rolle, livet har tildelt dem. Uanset om det er en kønsrolle er en livsrolle.

På de følgende sider kan du se, hvordan du analyserer og fortolker “Der er ingen ende på Paris”.

Novelleanalyse

Har du brug for mere hjælp til at analysere novellen? Det kan du få i Studienets store vejledning til novelleanalyse.