Kildehenvisninger og litteraturliste
  1. Andre fag
  2. Kildehenvisninger og litteraturliste
  3. Systemer
[1]

Vancouver

Indhold

Vancouver er et system udviklet til videnskabelige tidsskrifter, men bruges i dag bredt inden for naturvidenskab.

Henvisninger skal angives som numre i teksten

Her kan du se, hvordan du kan henvise i systemet Vancouver:

Verdens historikere er uenige om, hvem der vandt krisen. Jacob G. Hornberger (1) og Ole Karup Petersen (2) mener, at Sovjetunionen vandt krisen. De anser raketterne på Cuba som et smart træk, der gav Khrusjtjov noget, han kunne bytte med, så Cubas tilslutning til kommunismen kunne bevares trods amerikansk modstand. David Marples (3) og Erling Bjøl (4 s. 132-134) mener imidlertid, at Kennedy vandt krisen.

Du skal sætte et komma inden et eventuelt sidetal. Hvis du anvender en kilde flere gange, skal du ikke give den et nyt nummer. Bemærk at den fjerde kilde  har fået indsat et sidetal. Der skal ikke sættes komma før dette.

Litteraturliste

Her har du et eksempel på litteraturliste lavet med Vancouver. Kilderne på listen skal sorteres efter den rækkefølge, som du har brugt dem i bogen. 

Litteraturliste

(1) Hornberger JG. The Communists Won the Cuban Missile Crisis. [Internet]. 2015 [hentet 14. december 2020] Tilgængelig fra: https://www.fff.org/2015/01/08/communists-won-cuban-missile-crisis/.

(2) Bender J., Gade H. Stormagtspolitikken 1945-1982. København: Munksgaard; 1984.

(3) Marples D. How JFK Beat Khrushchev in Cuban Missile Crisis. The Moscow Times [Internet]. 25. oktober 2012 [hentet 19. maj 2021] Tilgængelig fra: https://www.themoscowtimes.com/2012/10/25/how-jfk-beat-khrushchev-in-cuban-missile-crisis-a18871.

(4) Bjøl E. Verdenshistorien efter 1945 Bind 1: Duellen uden ende. 3. udg. København: Politikens Forlag; 1988.

Oplysningerne på listen er forskellige alt efter kildetype. Herunder finder du en lille skabelon til de mest almindelige. Her kan du finde eksempler på andre typer. 

Bøger

(kildenummer) Efternavn Forbogstav. Titel. Evt. udgave. Udgivelsesby: Forlagsnavn; Udgivelsesår.  

Eksempel:

(4) Bjøl E. Verdenshistorien efter 1945 Bind 1: Duellen uden ende. 3. udg. København: Politikens Forlag; 1988.

Udgave betyder, at forlaget har rettet i bogen og udsendt den på ny. Så du behøver ikke at skrive det, hvis bogen er første udgave.

Artikler fra antologier

Antologier er bøger, som samler bidrag fra flere forfattere i form af uddrag eller artikler.

(kildenummer) Efternavn Forbogstaver. Artiklens titel. I: Efternavn Forbogstaver redaktør Bogens titel. Evt. udgave. By: Forlag; udgivelsesår. s. sidetal.  

Eksempel:

(1) Hede K., Frøsig M., Jørgensen FG., Paludan-Müller P. 2014. Fra æggeleder til livmor. I: Frøsig M. redaktør. Biologi i udvikling. 2. udg. Aarhus: Nucleus; 2014. s. 45-47.

Artikler fra tidsskrifter og aviser

(kildenummer) Efternavn Forbogstaver. Artiklens titel. Tidsskriftets navn. Udgivelsesdato; udgavenummer: sidetal.

Eksempel:

(1) Albrechtslund A. Overvågning i det offentlige rum. Arkitekten. 12. oktober 2009; 111: s. 48-49.

(2) Jensen M. Ud med regnearket og tilbage til tilliden. Politiken. 12. august 2013.

Når du henviser til avisartikler, skal du ikke medtage udgavenummer og sidetal.

Indhold fra internetsider

Når du henviser til internetsider altid angive sidens præcise URL.  Det er også vigtigt, at du sætter den dato på, hvor du læste webstedet, da webstedet kan ændre sig efterfølgende: 

Efternavn Forbogstaver. Titel på indhold. Sidens navn [Internet]. Udgivelsesdato. [hentet dato]. Tilgængelig fra: URL’en.

Eksempel

(3) Marples D. How JFK Beat Khrushchev in Cuban Missile Crisis. The Moscow Times [Internet]. 25. oktober 2012 [hentet 19. maj 2021]. Tilgængelig fra: https://www.themoscowtimes.com/2012/10/25/how-jfk-beat-khrushchev-in-cuban-missile-crisis-a18871.

Nogle gange er der ikke en klar forfatter på websitet. I det tilfælde skal du bruge navnet på sidens afsender. Det kan f.eks. være en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed.

IEEEWord