APA

APA står for American Psychological Association og er oprindeligt udviklet til de amerikanske psykologers fagtidsskrift. I dag anvendes APA bredt som standard inden for bl.a. samfundsvidenskaberne og er et af de meste anvendte systemer i gymnasiet. 

Du kan let lave kildehenvisninger og litteraturliste i APA ved at bruge Word eller Google Docs, som begge har gode systemer til at styre kilder og litteraturliste automatisk. Men du kan selvfølgelig også lave dem selv.

Sådan ser en APA-henvisning ud i din tekst

APA er et forfatter-årstal system, hvor henvisningen skal stå i en parentes i din tekst

Grundlaget for nytteetik er, at handlinger ikke skal vurderes ud fra deres hensigt, men ud fra deres konsekvens. Nyttige eller gode handlinger er ifølge nytteetikkens grundlægger, Jeremy Bentham (1748-1832), handlinger, som øger samfundets samlede lykke. Dette formulerer han i sit nytteprincip:

En handling kan da siges at være i overensstemmelse med nytte-princippet eller for kortheds skyld med nytten (i betydningen samfundets nytte som helhed), når den tendens, den har til at øge samfundets lykke, er større end enhver anden tendens, den har til mindske den (Troelsen, 2002, s. 41).

Ved lykke forstår Bentham simpelthen lyst, mens smerte er modsætningen. Så nytteetikken siger med andre ord, at vi skal stræbe efter at opnå lyst og undgå smerte. Med den vigtige tilføjelse, at det skal gælde for samfundet som helhed (Troelsen, 2002)

Henvisningen skal altså angives som (Efternavn, udgivelsesår, sidetal). Du skal sætte komma mellem de tre oplysninger. 

Litteraturliste

Her ser du et eksempel på litteraturliste i APA:

Litteraturliste

Carrington, D. (19. September 2019a). Gerta Thunberg: We are ignoring natural climate solutions. Hentet 23. Februar 20202 fra The Guardian: https://www.theguardian.com/environment/2019/sep/19/greta-thunberg-we-are-ignoring-natural-climate-solutions

Carrington, D. (4. Juli 2019b). Tree planting 'has mind-blowing potential' to tackle climate crisis. Hentet 23. Februar 2020 fra The Guardian: https://www.theguardian.com/environment/2019/jul/04/planting-billions-trees-best-tackle-climate-crisis-scientists-canopy-emissions

Hagen, J. Z. (1999). Eksistens og Ansvar (2. udg.). København: Gyldendal.

Lomborg, B. (22. Maj 2013). Natural Disasters and Climate Change - The Moral of Sandy. Hentet Februar 2020 fra Copenhagen Consensus' Youtube-kanal: https://www.youtube.com/watch?v=maoj8wC4G_g

Troelsen, B. (2002). Moralen og dens begrundelse. Aarhus: Systime.

Listen er sorteret alfabetisk efter forfatternes efternavn. For- og mellemnavne angives kun med forbogstaver. De to første kilder på listen her er af samme forfatter og udgivet samme år. For at skelne imellem dem har de fået tilføjet et bogstav efter årstallet. 

Herunder får du nogle eksempler på, hvordan du skal angive de mest almindelige kildetyper. Du skal også følge de forskellige layoutmæssige krav som f.eks. kursiv og (parenteser). Du kan finde flere eksempler på andre typer her

Bøger

Efternavn, Forbogstaver. (Udgivelsesår). Titel (evt. udgave). By: Forlag. 

Eksempel

Hagen, J. Z. (1999). Eksistens og Ansvar (2. udg.). København: Gyldendal.

Udgave betyder, at forlaget har rettet i bogen og udsendt den på ny. Så du behøver ikke at skrive det, hvis bogen er første udgave.

Artikler fra antologier

I gymnasiet og på andre uddannelser vil du ofte støde på antologier. Det vil sige bøger, som samler forskellige artikler eller uddrag fra andre bøger. De skal opstilles på denne måde:

Efternavn, Forbogstaver. (Udgivelsesår). Titel. I Forbogstaver. Efternavn, Titel. (Evt. udgave og sidetal). By: Forlagsnavn.

Eksempel

Hobel, P. (2011). Skrive for at lære og løse problemer. I S. H. Klausen, På tværs af fag - fagligt samspil i undervisning, forskning og teamarbejde (s. 139-178). København: Akademisk Forlag.

Bemærk at navnet på forfatteren eller redaktøren til antologien opstilles med forbogstaverne først.

Artikler fra tidsskrifter og aviser

Du kan også være ude for forskellige former for tidsskrifter, hvor du skal henvise til en specifik artikel. De skal opstilles på denne måde:

Efternavn, Forbogstaver. (Dato eller år). Titel. Tidsskriftets navn, Årgang (nummer), s. sidetal.

Eksempler

Petersen, M. A., & Petersen, T. S. (2019). Why prohibit study drugs? Drugs: Education, Prevention and Policy, 26(4), s. 356-364.

Stavnsbjerg, J. V. (14. september 2020). Ingeniør og Sociolog: Tiden er løbet fra Privatbilismen. Politiken.

Der er ikke noget krav om, at du skal inddrage redaktørens navn. Det er tilstrækkeligt med navnet på tidsskriftet. I det andet eksempel ser du en avisartikel. Her er det tilstrækkeligt med avisens navn, så du skal altså ikke skrive en årgang eller et nummer. Til gengæld skal du skrive hele datoen.

Indhold fra internetsider

Sådan skal du opstille din henvisning til indhold fra internettet i APA:

Efternavn, Forbogstaver. (Udgivelsesdato og år). Titel på sidens indhold. Hentet dato og år fra Navnet på websitet: URL’en

Eksempel

Thunberg, G. (23. September 2019). Greta Thunberg's Speech At The U.N. Climate Action Summit. Hentet den 6. maj 2021 fra National Public Radio: https://www.npr.org/2019/09/23/763452863/transcript-greta-thunbergs-speech-at-the-u-n-climate-action-summit?t=1582186337431

Når du henviser til indhold fra internetsider, skal du altid medtage sidens præcise URL og den dato, hvor du har tilgået siden. 

Nogle gange er der ikke en klar forfatter på websitet. I det tilfælde skal du bruge navnet på sidens afsender. Det kan f.eks. være en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed. Se vores råd om at finde oplysningerne her.